Annonce
Sport

Partier er enige om fanadgang nu - men ikke i næste sæson

Kampen mellem Brøndby og FC København i Superligaen var en af tre kampe, der var med i en forsøgsordning. Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix

Regeringen og partier er enige om, at flere fans skal have adgang til fodbold nu. Men ikke om næste sæson.

Der er endnu ikke landet en politisk aftale om adgang for tilskuere i Superligaen. Uenigheden bunder i antallet af restriktioner og tilskuere fra den kommende sæson.

Rets- og idrætsordførere fra de politiske partier i Folketinget har mandag eftermiddag forhandlet om yderligere adgang for tilskuere på de danske fodboldstadioner.

Partierne er i virkeligheden enige om, at der kan åbnes for flere tilskuere allerede i den kommende weekend, fortæller De Radikale og Socialdemokratiet til Ritzau.

Uden om regeringen vil et flertal bestående af partierne De Konservative, Venstre, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og De Radikale dog også have specificeret stadionadgangen for den kommende sæson.

Det skal styrke klubberne i deres salgsarbejde frem mod sæsonen.

Flertallet vil et udgangspunkt om nul restriktioner fra næste sæson, såfremt smittetrykket tillader det.

Men det er for tidligt at se på nu, mener Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten, som i stedet vil tage en beslutning om den kommende sæson 20. august.

Socialdemokratiets kulturordfører, Kasper Sand Kjær, er ærgerlig over, at der ikke er landet en aftale mandag. Parterne var ellers enige om, at afstandskravet skulle sænkes fra to til en meter, så der kunne åbnes for flere tilskuere i den kommende runde.

- Der lå en aftale på bordet, som flugter med det, som fodboldklubberne selv har foreslået, siger han.

- Vi ser meget gerne, at der kan komme lempeligere restriktioner allerede fra næste spillerunde, så der kan komme flere tilskuere på lægterne, siger han.

Ifølge Rohde er forhandlingerne afsluttet i denne omgang, men ikke brudt sammen.

- Hun (kulturminister Joy Mogensen, red.) må komme med et forsøg på at lande en tekst, der har et perspektiv, og som vi alle kan se os selv i, siger han.

Lørdag landede en evaluering af tre forsøgskampe med flere end 500 personer samlet. Kampene Horsens-Randers, Brøndby-FCK og Lyngby-OB havde henholdsvis 700, 3000 og 875 tilskuere til stede.

Evalueringen blåstemplede muligheden for at åbne for flere fans på de danske stadioner.

Det anerkender SF's kultur- og idrætsordfører, Charlotte Broman Mølbæk. Alligevel er hun ikke på linje med det politiske flertal, som også vil skabe rammer for den kommende sæson.

- Vi har et hensyn, der er vigtigere, og det er folkesundheden. Vi har set et stigende antal smittetilfælde i landet. Det vil vi gerne undgå ved at være forsigtige i den måde, vi åbner på, siger hun.

SF-ordføreren påpeger desuden, at evalueringen lægger vægt på, at medarbejdere på stadion skal uddannes bedre i at undgå coronasmitte.

- Det er rigtig vigtigt for os, at der er styr på den del og tilpas med værnemidler.

Sidste spillerunde i Superligaen afvikles 26. juli. En playoffkamp om en plads i Europa League-kvalifikationen afslutter endegyldigt sæsonen tre dage senere.

Divisionsforeningen, DBU og DIF arbejder for at få noget nær fyldte tribuner til fodboldkampene i den kommende sæson.

Ekstra Bladets artikel om tilskuerforhandlingerne
  • Superliga fodbold Brøndby IF - FC København
    Kampen mellem Brøndby og FC København i Superligaen var en af tre kampe, der var med i en forsøgsordning. Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet