Et enkelt point i aftenens håndboldbrag, giver Ringsted oprykning.
Håndboldfeberen raser i det midtsjællandske, hvor TMS Ringsted i aften kan spille sig op i Håndboldligaen.
Det kræver “bare” et enkelt point mod det lollandske håndboldflagskib, Team Sydhavsøerne.
- Men jeg frygter faktisk kampen en smule, lyder det fra TMS Ringsted-spilleren Andreas Stryger, som peger på, at spillere som Morten Damgaard og Kristian Lund Vukman gjorde ondt på TMS Ringsted i holdenes første møde 24. november i Maribo-Hallerne, der sluttede 27-27.
TMS Ringsted har indtil videre gjort rent bord i egen hule. Samtlige 11 hjemmekampe er vundet. Faktisk har midtsjællænderne ikke været i nærheden af at smide point på hjemmebane.
Om der er lagt op til oprykningsfest efter kampen, ved Stryger intet om.
- Vi spillere har fuld fokus på kampen, understreger Sakskøbing-drengen.
Læs meget mere optakt i fredagens Folketidende, og husk, at Radio SydhavsØerne sender direkte fra klokken 19:30.
KLIK her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed