Annonce
Sport

Wallén fodskadet og japansk farvel

Yui Sunami er snart fortid i NFH efter bare enkelt sæson i klubben. Hun er vejet og fundet for let af cheftræner Jakob Larsen. Foto: Anders Knudsen

Yui Sunami stopper i NFH efter blot en enkelt sæson.

NYKØBING Det tynder kraftigt ud i NFH's japanske delegation til den kommende sæson.

I påsken kom det frem, at klubben har meddelt målvogter Sakura Hauge, at hun gerne må finde andre græsgange, selv om hun har et år tilbage af sin kontrakt, og nu er højrebacken Yui Sunami også snart fortid i klubben.

NFH havde en klausul i japanerens kontrakt, der betød, at klubben inden 1. marts kunne opsige kontrakten for den kommende sæson, og det har man valgt at benytte sig af.

- Yuis problemer med at falde ind i vores spil og manglende størrelse har betydet, at hun er kommet til kort i det fysiske spil, og det har kostet alt for mange kræfter, så hun har været udbrændt efter julepausen, siger cheftræner Jakob Larsen.

Han har taget beslutningen om at sende Yui Sunami videre i systemet efter blot en enkelt sæson i NFH, hvor den japanske landsholdsspiller blev noteret for 31 mål i 32 kampe.

Jagter erstatning

Det efterlader det hollandske stortalent Dione Housheer som den eneste venstrehåndede bagspiller, og derfor er NFH på jagt efter en afløser for Yui Sunami.

- Vi kigger selvfølgelig efter en erstatning, men det er ingen hemmelighed, at økonomien kan blive en udfordring.

Venstrehåndede bagspillere er i høj kurs, og det afspejler deres lønniveau også, så vi må se, om der dukker noget op, siger Jakob Larsen, der dermed sandsynligvis kun har Ayaka Ikehara som japansk islæt i den kommende sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ayaka genoptræner

Hun befinder sig i øjeblikket i Japan, hvor hun genoptræner efter sin korsbåndsskade i januar, og ifølge Jakob Larsen skrider det planmæssigt fremad.

- Jeg har talt med hende i denne uge, og det skulle forløbe fuldstændigt efter planen, meddeler træneren, der har haft enormt mange skadesproblemer at slås med i den forgangne sæson, og nu har endnu en skrevet sig på listen.

Angelica Wallén udgik allerede i første halvleg af den sidste slutspilskamp mod TTH Holstebro, og nu har en scanning vist, at hun delvist har overrevet en sene under foden, og skal holde sig i ro i seks uger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Går ikke længere

- Wallén har længe haft problemer og har spillet med smerter, men nu går den ikke længere, understreger Jakob Larsen, der dermed må undvære den stærke svensker i sæsonens sidste kamp, når Lyngby fra 2. division er modstanderen i pokalturneringen torsdag 9. maj.

Hun kan derfor have spillet sin sidste kamp for NFH med mindre hendes nuværende kontrakt, der udløber til sommer, bliver forlænget. Det er endnu ikke sket, men Jakob Larsen håber, det snart falder på plads.

- Jeg vil gerne beholde Wallén, og det gælder i øvrigt også Sofie Olsen og Mathilde Nielsen, så jeg håber klubbens ledelse når til enighed med spillerne, understreger Jakob Larsen.

De to sidstnævnte har også kontraktudløb efter denne sæson.

NFH-træneren har nu haft en lille uge til at sunde sig over den ærgerlige exit fra slutspillet anden påskedag, hvor TTH Holstebro blev besejret, men alligevel blev det ikke til en semifinaleplads, da København samtidig slog Odense.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Højt bundniveau

- Det ærgrer mig mest, at vi ikke fik det ene point med over i slutspillet, som kunne have givet os en semifinaleplads, siger træneren, der dog kan konstatere, at holdet sæsonen igennem ikke har tabt til hold, der havnede under dem i tabellen.

- Det viser, vi har et godt fundament, og på dage, hvor det ikke lige kører, eller vi er ramt på ressourcerne, så vinder vi alligevel mod de mindre hold, selv om vi måske ikke spiller op til vores bedste, siger cheftræneren, der har ret i sine reflektioner.

Kun et uafgjort resultat på udebane mod Aarhus United er det eneste pointtab, NFH har lidt til hold under deres egen femteplads i grundspillet.

  • Yui Sunami er snart fortid i NFH efter bare enkelt sæson i klubben. Hun er vejet og fundet for let af cheftræner Jakob Larsen. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo