Annonce
Tema

Kisten i Gedesby Kirke

Barnekisten på kirkeloftet er et populært udflugtsmål med en spændende historie. Foto: Anders Knudsen

Et stemningsfyldt minde fra stormfloden i 1872.

SYDFALSTER Da stormfloden ramte Lolland og Falster om morgenen 13. november 1872 med en vandstand, der voksede til 3,30 meter over dagligt vande og med frådende bølger på toppen i den orkanagtige storm, gik det værst ud over det sydlige Falster.

I Gedesby Sogn druknede 20 mennesker, og det var flere, end der på den tid plejede at dø på et helt år. Seks af dem var børn i alderen fra 13 dage til 10 år.

Der blev lavet kister til dem alle, og de omkomne blev begravet i løbet af de første to uger.

Kun én fandt man ikke, nemlig den kun halvandet år gamle Karen Margrethe Jensen. Og den kiste, der var tiltænkt hende, findes stadig, nu hensat på kirkeloftet. Det er en barnekiste, og den er pænt stor til et barn på halvandet år. Den har bittesmå huller i låget efter borebiller, men den fremtræder stadig som et velbevaret minde fra den store oversvømmelse for nu snart 150 år siden.

Kirkeværge Erik B. Jensen viser gerne kisten frem og fortæller, at den også har været udlånt til udstillinger om stormfloden.

Karen Margrethe Jensen i kirkebog for Gedesby Sogn.

Hvor blev hun af?

Den lille Karen Margrethe står sidst på kirkebogens liste over de kvinder, som omkom 13. november 1872. "Døde kvindekøn" hedder det.

Man kan se, at hun boede ude på Bøtø Fang sammen med sin mor, Karen Peitersen, som også omkom. Bøtø Fang er den sydligste af øerne udenfor Bøtø Nor, som allerede dengang var tørlagt, men blev oversvømmet igen under stormfloden.

Måske har kirkebogsføreren sat hende sidst i håb om, at hun ville blive fundet inden begravelserne. Men nej: "Liget ikke fundet", står der i stedet for datoen for begravelsen.

Men så er der en længere og udateret tilføjelse ude i kanten af siden: - Det under no. 16 anførte barnelig er - ifølge distriktets læge xx (ulæseligt) - dog fundet og begravet på Væggerløse Kirkegård.

Gedesby Kirke ligger en anelse hævet over omgivelserne. Alligevel trængte vandet ind i kirken under stormflodens oversvømmelser. Foto: Anders Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Begravelser i Væggerløse

Også Væggerløse Sogn hører til de værst ramte. I alt 22 mennesker, heraf 10 børn, omkom under oversvømmelsen, og det var også her flere, end der normalt døde på et helt år.

Men mange - næsten halvdelen af de omkomne - blev først fundet længe efter stormfloden. Der blev fundet omkomne - flest børn - både i december, januar, februar, marts og maj, ja først 27. juli 1873 kunne man begrave den sidste, den otteårige Gertha Jørgensen.

I januar 1873 fandt man fire omkomne på få dage, heriblandt Karen Margrethe Jensen - hende, hvis kiste stadig står i Gedesby Kirke. Det fremgår af kirkebogen for Væggerløse Sogn, at hun blev fundet 8. januar og begravet 10. januar på kirkegården i Væggerløse.

Kirkebogen fortæller ikke, hvor hun blev fundet. Men i en artikel i Folketidende i november 1997 fortalte Jørgen Alstrup, at hendes lig blev fundet "i et piletræ i Højet", altså lidt syd for Væggerløse og næsten 10 kilometer fra hendes hjem i den modsatte ende af Bøtø Nor.

Netop piletræerne synes at være hyppige i beskrivelser af stormfloden. Hvis de er stynede, har de netop i omkring tre meters højde en slags grenfyldt platform, som må have raget op gennem vandmasserne.

Man kommer op på kirkeloftet ad en vindeltrappe. Foto: Anders Knudsen
Kirkeværge Erik B. Jensen fortæller om barnekisten, der stadig står tom 150 år efter stormfloden. Foto: Anders Knudsen
Kirkeværge Erik B. Jensen peger på en blyantsstreg midt på døbefonten i Gedesby Kirke. Så højt stod vandet i kirken. Foto: Anders Knudsen
Blyantsstregen på døbefonden viser, hvor højt vandet stod, da det gik ind i kirken. Foto: Anders Knudsen
  • Barnekisten på kirkeloftet er et populært udflugtsmål med en spændende historie. Foto: Anders Knudsen
  • Karen Margrethe Jensen i kirkebog for Gedesby Sogn.
  • Gedesby Kirke ligger en anelse hævet over omgivelserne. Alligevel trængte vandet ind i kirken under stormflodens oversvømmelser. Foto: Anders Knudsen
  • Man kommer op på kirkeloftet ad en vindeltrappe. Foto: Anders Knudsen
  • Kirkeværge Erik B. Jensen fortæller om barnekisten, der stadig står tom 150 år efter stormfloden. Foto: Anders Knudsen
  • Kirkeværge Erik B. Jensen peger på en blyantsstreg midt på døbefonten i Gedesby Kirke. Så højt stod vandet i kirken. Foto: Anders Knudsen
  • Blyantsstregen på døbefonden viser, hvor højt vandet stod, da det gik ind i kirken. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Annonce
Annonce
Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp