Annonce
Udland

Amazon vinder EU-sag om tilbagebetaling af milliardskat

Amazon er tilfreds med afgørelse fra EU-Domstolen, som onsdag har annulleret en afgørelse om, at Luxembourg skulle opkræve yderligere godt 250 millioner euro i skat fra Amazon. Bag virksomheden står mangemilliardæren Jeff Bezos. Foto: Lindsey Wasson/Reuters

EU-Parlamentets største gruppe kritiserer Margrethe Vestager for at prioritere retorik frem for grundig jura.

Den amerikanske handelsvirksomhed Amazon har vundet en appel hos EU-Domstolen om betaling af omkring 250 millioner euro i skat i Luxembourg.

EU-Domstolen skriver i en pressemeddelelse onsdag, at den annullerer en afgørelse fra EU-Kommissionen.

Kommissionen har ikke løftet den nødvendige bevisbyrde for påstanden om, at der skulle være "en urimelig reduktion af skattebyrden for et europæisk datterselskab af koncernen Amazon".

Domstolens vurdering er, at datterselskabet af den amerikanske gigant i Luxembourg ikke modtog statsstøtte i strid med reglerne for EU's indre marked.

Det var ellers vurderingen i 2017, da Luxembourg blev pålagt at opkræve 250 millioner euro - over 1,8 milliarder kroner - af Amazon. Kravet var knyttet til en periode fra 2006 til 2014.

Luxembourg bestred afgørelsen og ville ikke opkræve skatten. Både storhertugdømmet og Amazon ankede derfor afgørelsen.

I en udtalelse, som nyhedsbureauet Reuters henviser til, skriver Amazon, at virksomheden har fulgt alle love og regler - og ikke modtaget særbehandling.

- Vi er glade for, at domstolen har slået dette fast. Vi kan nu igen sætte fokus på at levere til vores kunder i Europa, udtaler Amazon.

Skattesagen mod Amazon er blandt en række større sager, som den danske EU-kommissær Margrethe Vestager har indledt.

Sidste år afviste EU-Domstolen EU-Kommissionens krav om, at Irland skal opkræve 13 milliarder euro i skat fra Apple. Det er det hidtil største nederlag for EU-Kommissionen i den type af konkurrencesager.

Fra EU-Parlamentets største gruppe (EPP) kritiserer Vestager og kalder dommen en "ydmygelse" og et "stort slag" imod den danske kommissær.

EPP-talsmand for økonomi Markus Ferber konstaterer, at det ikke er "den første højprofilerede konkurrencesag, som omstødes af EU-Domstolen".

- Kommissæren for konkurrence vil nogle gange gøre klogt i at holde sig fra fængende politiske overskrifter og i stedet forberede sine sager bedre, så de holder i retten, siger Markus Ferber i en skriftlig udtalelse.

I en anden afgørelse onsdag, som Vestager også står bag, fastholder EU-Domstolen den afgørelse, som den danske kommissær fremlagde i 2018.

Det drejer sig om en sag mod energikæden Engie. Domstolen mener som EU-Kommissionen, at Luxembourg gav det franske selskab en skatteaftale, der betød, at selskabet slap for billigt i skat.

Luxembourg skal opkræve 120 millioner euro i skat fra Engie.

Vestager meddeler onsdag eftermiddag i en skriftlig udtalelse, at EU-Kommissionen vil studere afgørelsen om Amazon nøje og overveje videre skridt.

- EU-Kommissionen benytter alle de værktøjer, som den har til rådighed, for at bekæmpe urimelige skatteordninger, siger hun.

Der arbejdes i øjeblikket via OECD på en international aftale om selskabsskat, minder Vestager om.

Desuden er EU-Kommissionen - som lovet - i gang med at arbejde på et forslag om en digital skat, så virksomheder i EU's indre marked bidrager til EU-budgettet.

  • FILE PHOTO: Amazon founder and CEO Jeff Bezos laughs as he talks to the media while touring the new Amazon Spheres during the grand opening in Seattle
    Amazon er tilfreds med afgørelse fra EU-Domstolen, som onsdag har annulleret en afgørelse om, at Luxembourg skulle opkræve yderligere godt 250 millioner euro i skat fra Amazon. Bag virksomheden står mangemilliardæren Jeff Bezos. Foto: Lindsey Wasson/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland