Annonce
Udland

Bolivia forsøger med nyt præsidentvalg efter sidste års kaos

Søndagens præsidentvalg står ifølge BBC mellem MAS-partiets Luis Arce (t.v.) og ekspræsident Carlos Mesa (t.h.). Foto: Aizar Raldes/Ritzau Scanpix

Det er et år siden, at Bolivia senest afholdt præsidentvalg. Det endte kaotisk med eksil og fratræden.

Bolivianerne går søndag til stemmeurnerne under landets længe ventede præsidentvalg.

Valget er en genoptagelse af et kaotisk valg i oktober 2019, der førte til, at den daværende venstreorienterede præsident, Evo Morales, måtte træde af og søge eksil i Argentina.

Morales har ønsket at stille op som kandidat igen, men han er blevet nægtet det. Først af landets valgkommission og senere af en domstol.

Morales parti, MAS (Bevægelsen for Socialisme), stiller dog fortsat op med spidskandidaten Luis Arce. Han er blandt favoritterne til at vinde i meningsmålingerne.

Morales sagde i slutningen af september, at han vil vende tilbage til Bolivia "dagen efter", hvis Arce vinder valget, skriver BBC.

Den anden favorit i meningsmålingerne er den tidligere præsident og Morales modkandidat ved valget i 2019, Carlos Mesa.

Hvis det ikke lykkes nogen af kandidaterne at opnå mere end 50 procent af stemmerne eller 40 procent med en føring på ti procentpoint til den nærmeste modstander, bliver der afholdt endnu et valg mellem de to bedste kandidater den 29. november, skriver BBC.

Den siddende, midlertidige præsident i Bolivia, Jeanine Áñez, trak sig fra valget i september. Hun meddelte ellers i begyndelsen af året, at hun ville stille op.

Hun forklarede sin beslutning med, at hun frygtede, at de demokratiske stemmer vil fordele sig ud på mange forskellige kandidater, og at det kan føre til, at MAS vinder valget.

Jeanine Áñez blev i november sidste år midlertidigt udpeget som præsident i Bolivia, da Morales trak sig fra posten.

Morales fratræden skete på opfordring fra militæret efter beskyldninger om valgsvindel.

Oprindeligt skulle et nyt præsidentvalg i Bolivia have fundet sted i maj, men det blev som følge af coronapandemien udskudt til først 6. september og derefter 18. oktober.

Bolivia har været hårdt ramt af corona, hvilket også har påvirket regeringen. Jeanine Áñez og næsten en tredjedel af hendes regering blev testet positive for covid-19 i juli.

Ud over præsidenten skal bolivianerne også vælge en vicepræsident og 166 medlemmer til kongressen.

Link til citeret artikel fra BBC
  • Søndagens præsidentvalg står ifølge BBC mellem MAS-partiets Luis Arce (t.v.) og ekspræsident Carlos Mesa (t.h.). Foto: Aizar Raldes/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo