Annonce
Udland

Coronabekymring bremser retssag mod fransk ekspræsident

Den tidligere franske præsident Nicolas Sarkozy forlader retssalen i Paris, efter at sagen mandag blev midlertidigt udskudt på grund af bekymring for en medtiltalts helbred. Foto: Charles Platiau/Reuters

En lægevurdering skal afgøre, om korruptionssag mod Nicolas Sarkozy og to medtiltalte kan fortsætte.

Retssagen mod Frankrigs tidligere præsident Nicolas Sarkozy, der skulle være gået i gang mandag, er blevet udskudt i tre dage indtil videre.

Det skyldes bekymring for helbredstilstanden hos en af ekspræsidentens medtiltalte.

Vedkommende har en hjertesygdom og er derfor i risikogruppen i forhold til mulig coronasmitte.

Dommerne har beordret en lægelig vurdering foretaget senest torsdag, hvor der er et nyt retsmøde. Der vil dommerne tage stilling til, om sagen skal fortsætte eller stilles i bero.

Sarkozy er anklaget for magtmisbrug og for at have forsøgt at bestikke en dommer.

Anklagen lyder, at Sarkozy forsøgte at sikre dommeren Gilbert Azibert et prestigefyldt og velbetalt job ved en domstol i Monaco.

Til gengæld skal den tidligere præsident have bedt om hemmeligstemplet information om en undersøgelse af ham selv.

Sarkozy afviser beskyldningerne.

Den undersøgelse, som Sarkozy angiveligt ønskede information om, handler om, hvorvidt ekspræsidenten accepterede ulovlige betalinger fra L'Oréal-arvingen Liliane Bettencourt i 2007.

Det skulle være foregået, da han forsøgte at blive valgt som præsident.

Efterforskere kom på spor af korruptionssagen efter at have aflyttet telefonsamtaler mellem Sarkozy og hans advokat Thierry Herzog.

Ifølge anklagerne diskuterede den tidligere præsident og hans advokat flere gange, om de skulle kontakte dommeren Gilbert Azibert. Han sad ved Frankrigs øverste appeldomstol og var velinformeret om L'Oréal-sagen.

Herefter skal de ifølge anklagen have tilbudt Azibert det prestigefulde job i Monaco.

Både Sarkozy, Azibert og Herzog er under anklage. De risikerer alle op til ti års fængsel og store bøder.

Denne sag er dog ikke den eneste, Sarkozy er anklaget i.

Til marts ventes Sarkozy også at skulle for retten i en sag, hvor han står anklaget for igennem et pr-selskab at have forsøgt at skjule de sande omkostninger i forbindelse med sin præsidentvalgkamp.

Anklagere undersøger også påstande om, at Sarkozy har fået støtte fra Libyens tidligere leder Muammar Gaddafi i form af millioner af euro, som skal være blevet sendt i kufferter til Paris. Også det afviser Sarkozy.

  • Den tidligere franske præsident Nicolas Sarkozy forlader retssalen i Paris, efter at sagen mandag blev midlertidigt udskudt på grund af bekymring for en medtiltalts helbred. Foto: Charles Platiau/Reuters
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp