Danmark og Sverige fejrer sejr: Slipper for nyt EU-særbudget

Eurolandenes drøm om et eget budget - eller noget der ligner - nærmer sig virkeligheden.

Samtidig er et hedt skandinavisk ønske om at undslippe deltagelse og betaling til dette budget en realitet efter maratonforhandlinger natten til torsdag i Luxembourg.

Magdalena Andersson, som har været Sveriges finansminister i fem år, kalder det en af de største forhandlingssejre for hende i EU.

Finansminister Nicolai Wammen (S) er glad for resultatet.

- Jeg er på Danmarks vegne meget tilfreds med, at vi har fået en tekst, som betyder, at de lande, der ikke ønsker at være en del af dette, ikke behøver at være det.

- Og de lande, der ikke er en del af det, skal heller ikke betale til det. Det havde vi en hård forhandling om i aftes, og det er landet meget tilfredsstillende, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Finansministeren fra Finland, som har formandskabet i EU, bekræfter, at man måtte finde et kompromis, hvad angår Danmark og Sverige.

Budgetinstrumentet for Konvergens og Konkurrenceevne (Bicc) er navnet på det, som også omtales som et "eurozonebudget".

I realiteten er Bicc dog netop et instrument, hvorfra penge fra EU's store flerårige budgetramme (MFF) bruges til reformer og investeringer i de lande - eurolandene - som er med i dette budgetinstrument.

Derfor bliver størrelsen på Bicc også først endeligt besluttet i forbindelse med forhandlingerne om langtidsbudgettet for perioden 2021 til 2027. De er så småt i gang.

EU-Kommissionen har foreslået, at der bruges 25 milliarder euro på et reformprogram for hele EU. Det er herfra, pengene til Bicc kommer.

Logikken er, at Bicc skal modsvare eurozonens relative størrelse i EU. Dermed skulle budgettet lande på omkring 17 milliarder euro. Men det ligger ikke fast endnu.

Sverige og Danmark er de eneste blandt EU's nettobidragydere, som ikke er med i eurozonen.

SPØRGSMÅL: Hvorfor er det ikke interessant for Danmark at være med i dette?

- Det er ikke et EU-værktøj, som vi har efterlyst, eller som vi synes, at Danmark skal være en del af. Det er jo primært eurolandene, der har efterlyst at have et budget, som de kan bruge til forskellige formål mellem sig selv og hinanden, siger Wammen.

Han understreger, at Danmarks prioritet er at holde udgifterne til EU nede.

Sammen med Østrig, Sverige og Holland præsenterede Wammen onsdag et fælles budskab om, at disse lande vil begrænse indbetalingen bidraget til EU-budgettet til 1,00 procent af bruttonationalproduktet.