Annonce
Udland

Demonstranter i Hongkong samles igen efter udskudt lov

Hongkongs leder, Carrie Lam, sagde lørdag på en tv-transmitteret pressekonference, at hun efter omfattende uro vil suspendere en udskældt udleveringslov. Hun sagde, at loven har bidraget til dyb splittelse, og at der har været utilstrækkelig kommunikation om lovgivningsarbejdet. Foto: Athit Perawongmetha/Reuters

Suspenderingen af den udskældte udleveringslov har ikke fået de mange demonstranter i Hongkong til at stoppe.

Hundredtusinder af mennesker var igen søndag på gaden i Hongkong for at vise deres utilfredshed med en planlagt udskældt udleveringslov.

Arrangørerne siger selv, at de tæller "næsten to millioner" demonstranter, men der er ingen officielle tal.

Demonstrationen finder sted, selv om den øverste leder af den tidligere britiske kronkoloni har suspenderet arbejdet med lovforslaget.

Den enorme menneskemængde i den centrale del af storbyen råbte slogans mod de lokale politiske ledere, da de gik gennem gaderne.

- Opgiv den onde lov, lød det taktfast fra demonstranterne.

De krævede også, at regeringschef Carrie Lam går af.

Carrie Lam overraskede ellers mange politiske iagttagere lørdag, da hun meddelte, at den omstridte lov suspenderes på ubestemt tid. Hun sagde, at de politiske ledere nu vil lytte til kritik. Hun sagde dog ikke, at loven vil blive opgivet.

Hendes uventede indrømmelse blev hurtigt forkastet af demonstranternes ledere og talsmænd. De siger, at Carrie Lam må gå af og opgive lovforslaget fuldstændigt. De ønsker også, at hun undskylder for, at politiet har anvendt tåregas og gummikugler mod demonstranter.

- Personligt mener jeg ikke, at hun kan blive på posten som Hongkongs leder. Hun har ingen opbakning i befolkningen, siger en 38-årig demonstrant, Dave Wong, til AFP.

- Hun har foregivet, at hun ikke vidste, hvad vi havde af bekymringer og ikke så demonstranter blive såret. Hun har oven i købet kaldt dem bøller, og det gør os rasende, tilføjer en anden demonstrant, Calvin Wong.

Omkring 80 mennesker blev såret under gadekampe i ugens løb - deriblandt 22 politifolk.

Udleveringsloven vil gøre det lovligt at sende mistænkte i straffesager til retsforfølgelse i Kina.

Hongkong er en del af Kina. Men området har udstrakt selvstyre, hvilket blandt andet betyder, at de har deres eget retssystem.

Kritikerne frygter, at udleveringsaftalen kan bruges til at straffe politiske dissidenter i Kina og dermed blive et markant skridt i retning af øget kinesisk kontrol over Hongkong.

  • Hong Kong Chief Executive Carrie Lam attends a news conference in Hong Kong
    Hongkongs leder, Carrie Lam, sagde lørdag på en tv-transmitteret pressekonference, at hun efter omfattende uro vil suspendere en udskældt udleveringslov. Hun sagde, at loven har bidraget til dyb splittelse, og at der har været utilstrækkelig kommunikation om lovgivningsarbejdet. Foto: Athit Perawongmetha/Reuters
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof