EU lytter til dansk uro over løn - fagbevægelsen er ikke tryg

Ursula von der Leyens store løfte som formand for EU-Kommissionen om at introducere en mindsteløn i EU bliver fortsat fulgt tæt og med stor bekymring af både fagbevægelsen og regeringen.

Onsdag fremlagde EU-Kommissionen en status på processen, før anden høringsrunde blev skudt i gang.

Teksten afslører, at embedsværket i Bruxelles har lyttet til de danske bekymringer, mener næstformand Bente Sorgenfrey i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

- Der er noget, der tyder på, at de har lyttet til den kritik, som vi blandt andet har rejst, siger hun.

Men bekymringen i FH, der repræsenterer 1,4 millioner danskere, er lige så stor, som den hele tiden har været.

Den går på, at fælles EU-regler for en mindsteløn er en trussel mod den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter aftaler løn og vilkår.

- Jeg sover ikke trygt endnu, siger Sorgenfrey.

EU-Kommissionen skriver onsdag, at den ser to mulige løsninger. Enten et direktiv eller en henstilling.

Begge dele er retsakter i EU. Men de er ret forskellige.

Mens et direktiv pålægger et EU-land at indarbejde et bestemt fælles mål i deres lovgivning, men med plads til fortolkning, så pålægges landet med en henstilling ingen juridisk forpligtelse.

Set fra regeringens og fagbevægelsens synspunkt er et direktiv klart det værste. Sorgenfrey er dog heller ikke tryg ved en henstilling.

FH har i månedsvis forsøgt at overbevise EU-Kommissionen og EU's jobkommissær, Nicolas Schmit, om at skifte spor og i stedet forsøge at fremme en kollektiv aftalemodel i EU.

Det er ifølge Bente Sorgenfrey ikke muligt at sikre Danmarks model, hvis en sag ender ved EU-Domstolen, som kan vælge at se bort fra en eventuel undtagelse i et direktiv. Det er før sket.

- De har hevet sig i håret, for de kan godt se, at de kan ikke lave noget, der giver os den tryghed, som vi vil have. Nemlig, at vi ikke bliver hevet for EU-Domstolen, siger hun.

Målet med en mindsteløn er ikke, at alle borgere i EU skal have det samme i løn. Det er, at der i alle medlemslande er en mindsteløn, men den vil blive forskellig fra land til land.

FH støtter det overordnede mål om at sikre bedre lønninger i hele Europa, understreger Sorgenfrey.

Den anden høringsrunde varer 12 uger. Det er planen, at et konkret forslag fremsættes i efteråret. På det tidspunkt har Tyskland overtaget det roterende formandskab i EU.