Annonce
Udland

Hedebølger bliver hyppigere og mere ekstreme de næste årtier

Et barn køler af under en hedebølge i juni i Richmond, Canada. I juni kostede en hedebølge i Canada flere hundrede mennesker. (Arkivfoto). Foto: Don Mackinnon/Ritzau Scanpix

Klimaforsker opfordrer til, at samfund forbereder sig bedre på hedebølger. For de bliver mere og mere intense.

Over de seneste år har adskillige lande målt rekordhøje temperaturer.

Og de rekorder vil formentlig blive slået igen og igen de kommende årtier, hvor der kan forventes mere ekstrem varme som følge af klimaforandringerne.

Det fastslår et nyt studie, som mandag er udgivet i tidsskriftet Nature Climate Change.

Over de næste tre årtier vil hedebølger, der slår rekorder, forekomme to til syv gange hyppigere i verden sammenlignet med de seneste 30 år.

Og efter 2050, hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter som nu, vil sådanne hedebølger forekomme 3 til 21 gange hyppigere ifølge studiet.

Hedebølgerne vil også blive hyppigere og varmere i Danmark. Det siger Martin Olesen, der er klimaforsker ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- Vi følger den tendens i Danmark. Vi får flere hedebølgedage. Og de vil også være længere og varmere.

- Hedebølgedage er defineret ved, at temperaturen overstiger 28 grader. De vil blive flere, og de vil blive længere, siger han.

Han forklarer, at der er udregnet forskellige scenarier for Danmark. Hvis CO2-udledningen fortsætter som nu, vil vi i fremtiden have 11 døgn med hedebølger om året mod 3 døgn i dag.

Hvis kurven bliver knækket, ventes fortsat en lille stigning.

Hedebølgerne i 2021, hvor eksempelvis dele af det nordvestlige USA og Canada oplevede rekordvarme, som kostede mennesker livet, er langtfra toppen af det smeltende isbjerg.

- Vi har ikke set noget nær de mest intense hedebølger, som er mulige i nutidens klima. For slet ikke at tale om de hedebølger vi forventer at se de kommende årtier, siger klimaforsker Erich Fischer fra det tekniske universitet i Zürich, som er en af forfatterne bag studiet.

Forskerne bag studiet har via modeller udregnet, hvor sandsynligt det er, at der forekommer høj varme, som varer mindst syv dage og slår tidligere rekorder.

På baggrund af resultaterne opfordrer klimaforskeren til, at samfund forbereder sig på det ekstreme vejr.

For vi er som regel uforberedte, når temperaturerne slår rekorder. Og det er der, at skaden er størst, advarer Erich Fischer.

Sidste måned kostede en hedebølge i Canada flere hundrede mennesker livet. Temperaturen nåede 49,6 grader. Det er 4,6 grader højere end landets hidtidige rekord.

- Vi skal ikke længere være overraskede, hvis vi ser rekorder blive slået med store marginer, siger Erich Fischer.

Over de seneste to år har blandt andet Cypern, Cuba, Tyrkiet, Canada, Nordirland og Antarktis sat varmerekorder.

Selv hvis udledningen af CO2 bliver mindsket markant, vil sandsynligheden for hedebølger fortsat være høj. Men risikoen for rekorder vil falde over tid, fremhæves det i studiet.

  • FILES-CANADA-US-WEATHER-CLIMATE
    Et barn køler af under en hedebølge i juni i Richmond, Canada. I juni kostede en hedebølge i Canada flere hundrede mennesker. (Arkivfoto). Foto: Don Mackinnon/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland