Annonce
Udland

Lektor: Erdogan står til dobbeltnederlag i omvalg

Tyrkiets præsident Erdogans egen politiske karriere startede for alvor, da han blev borgmester i netop Istanbul i 1994. (Arkivfoto) Foto: Murad Sezer/Reuters

Tyrkiets stærke mand Erdogan risikerer smerteligt nederlag efter kontroversiel valg-annullering.

Først erklærede Erdogans AKP-parti sig som vinder. Så forlangte det en omtælling af stemmerne. Og så blev valget erklæret ugyldigt.

Forløbet omkring lokalvalget i Tyrkiets største by Istanbul 31. marts har vakt kritik af den tyrkiske præsident Recep Erdogan både inden og uden for Tyrkiet.

Søndag skal indbyggerne i Istanbul til omvalg, og det ser ud til at blive til endnu en ydmygelse af præsident Erdogan.

AKP-kandidaten Binali Yildirim ser nemlig ud til at tabe igen, fortæller Mogens Pelt, lektor i moderne historie på Saxo-Instituttet på Københavns Universitet

- Der bliver lavet meningsmålinger i Tyrkiet, men de er generelt svære at fæste så meget lid til. Så man skal tage dem med et vist forbehold.

- Men går man samtidig ud fra, at der ikke bliver svindlet med valget, så ser det ud til, at Ekrem Imamoglu har en endnu større føring end sidst, siger han.

Ved lokalvalgene i Tyrkiet 31. marts tabte AKP også landets anden- og tredjestørste by Ankara og Izmir til CHP-partiet, som også Imamoglu kommer fra.

Valgkommissionen udråbte da også CHP efter en omtælling af stemmerne til valgets vindere i Istanbul, inden de erklærede valget ugyldigt.

Og det har gjort mange vrede, fortæller Mogens Pelt.

At landets valgkommission besluttede at erklære valget for ugyldigt og udskrive nyvalg i Istanbul bliver nemlig af mange set som et resultat af et pres fra præsidenten.

Dette med god grund, og derfor vil endnu et nederlag være særligt smerteligt, lyder det fra Mogens Pelt.

- På det symbolske plan vil det være et dobbeltnederlag for Erdogan. For det første tabte Yildirim (kandidaten for AKP-partiet som Erdogan er leder af, red.) i Erdogans by Istanbul.

- For det andet er opfattelsen blandt mange tyrkere, at Erdogan pressede valgkommissionen til, at valget skulle gå om. Så han har sat prestige ind på, at det skulle gå om.

- Taber han så igen, kan det kun være med til at svække fortællingen om Erdogan som en, der vandt alle valg, han deltog i. Og han har også, må man sige, vundet rigtig mange valg helt legitimt, siger Mogens Pelt.

Udover det symbolske, vil det også ramme AKP-partiet økonomisk, hvis de mister borgmesterposten i Istanbul.

- Istanbul udgør en meget væsentlig del af Tyrkiets økonomi, og det vil sige, at AKP-partiet har haft en stor indtægtskilde her.

- Der er for eksempel en vis sammenhæng mellem at få byggetilladelser, og at man bidrager til politikernes kasse. Og det er også en del af forklaringen på, hvorfor byen ikke bare har symbolsk betydning.

Erdogan kickstartede sin egen politiske karriere som borgmester i Istanbul i 1994, og han er tidligere citeret for at sige, at "den der vinder Istanbul, vinder Tyrkiet".

  • FILE PHOTO: Turkish President Erdogan leaves a mosque in Istanbul
    Tyrkiets præsident Erdogans egen politiske karriere startede for alvor, da han blev borgmester i netop Istanbul i 1994. (Arkivfoto) Foto: Murad Sezer/Reuters
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet