cookie-og-privatlivspolitik
Donald Trump vil skærpe cybersikkerheden forud for midtvejsvalget i USA med sanktioner mod udenlandske personer og selskaber, der forsøger at påvirke amerikanske valg.
Donald Trump vil skærpe cybersikkerheden forud for midtvejsvalget i USA med sanktioner mod udenlandske personer og selskaber, der forsøger at påvirke amerikanske valg.
Foto: Mandel Ngan/arkiv/Ritzau Scanpix

Udland

Medie: Trump vil slå hårdt ned på udenlandsk valgindblanding

Den amerikanske præsident vil indføre sanktioner mod udenlandske aktører, der blander sig i valg i USA.




12. september 2018 kl. 03:42 Af /ritzau/

Annonce

USA's præsident, Donald Trump, planlægger at underskrive et dekret, der vil betyde, at der indføres sanktioner mod udenlandske selskaber eller personer, der ifølge USA's efterretningstjenester blander sig i amerikanske valg.

Det skriver Reuters. Nyhedsbureauet har talt med to unavngivne kilder, der kender til præsidentens planer.

Det Hvide Hus har afvist at kommentere meldingerne.

Trump kan sætte sin underskrift på dekretet allerede onsdag. Det oplyser kilderne i Reuters' historie.

Præsidentens beslutning kommer, mens USA's efterretningstjenester, militær og ordensmagt er i fuld gang med at forberede sig på cyberangreb fra udlandet i forbindelse det amerikanske midtvejsvalg 6. november.

Sanktionerne, som Trump angiveligt vil indføre, kan både være rettet mod enkeltpersoner og mod selskaber, der gennem cyberangreb eller lignende forsøger at påvirke valg i USA, fortæller en embedsmand til Reuters.

- Administrationen er opsat på at sætte en ny norm inden for cyberspace, siger embedsmanden og fortsætter:

- Det her er første skridt i forhold til at sætte grænser og offentligt annoncere vores modsvar over for dårlig opførsel.

Det bebudede dekret er Trump-administrationens seneste tiltag i et forsøg på at sikre valgsikkerhed i forbindelse med det kommende midtvejsvalg.

Valget i november afgør, om Det Republikanske Parti kan beholde sit flertal i både Repræsentanternes Hus og i Senatet.

Flere forskellige instanser vil få ansvaret for at vurdere, om udenlandske aktører har blandet sig i valget. De skal dermed afgøre, hvem der potentielt skal rammes af sanktioner, oplyser kilderne til Reuters.

USA's nationale efterretningstjeneste vil stå i spidsen for undersøgelserne.

Derudover vil efterretningstjenesten CIA, Det Nationale Sikkerhedsagentur (NSA) og ministeriet for indenlandsk sikkerhed også være involveret.

Donald Trump er selv under den særlige anklager Robert Muellers lup i forbindelse med Muellers undersøgelser af mulig russisk indblanding ved USA's præsidentvalg i 2016.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Vi opretter eget vikarbureau 21. april 2019 kl. 22.43

AF: FÆLLESRÅDET FOR SAKSKØBING OG OMEGN

Stop udvidelsen af… 18. april 2019 kl. 09.25

AF: TOM AHLQVIST

Guldborgsund kommuneplan 2019-2031 17. april 2019 kl. 10.06

AF: MARTIN WOUTERS

Hvorfor forvaltes landets… 15. april 2019 kl. 20.15

AF: JOHN WENNERWALD

Mette F. står fast 14. april 2019 kl. 19.43

AF: BO BRIKS RICHARDT

Kasper Rougs troværdighed 10. april 2019 kl. 17.28

Annonce