Højesteret i Madrid tager tirsdag hul på en af de mest opsigtsvækkende retssager i nyere spansk historie.

12 catalanske separatister er tiltalt for deres rolle i at forsøge at løsrive den nordøstlige region Catalonien fra resten af Spanien i efteråret 2017.

Tilhængerne af catalansk selvstændighed kalder sagen en "farce". Andre mener, at det er bydende nødvendigt at få stillet nogle til ansvar for det, der udløste en enorm politisk krise.

Carles Puigdemont, der stod i spidsen for separatistbevægelsen som regionspræsident i Catalonien, er ikke blandt de 12 tiltalte. Puigdemont er i selvvalgt eksil i Belgien Ifølge spansk lov kan en så alvorlig sag ikke føres in absentia - altså hvor den mistænkte ikke er til stede i retssalen.

Fokus retter sig derfor særligt imod den tidligere catalanske vicepræsident Oriol Junqueras. Han risikerer op til 25 år i fængsel, hvis han kendes skyldig i oprør og misbrug af offentlige midler.

Andre på anklagebænken tæller medlemmer af den daværende regering i Catalonien eller regionens parlament samt ledere fra to indflydelsesrige separatistgrupper.

Ni personer er tiltalt for oprør. De tre resterende er anklaget for misbrug af offentlige midler eller lydighedsnægtelse.

En lang række vidner er indkaldt, herunder tidligere premierminister Mariano Rajoy. Hans regering tog kontrol over Catalonien, opløste parlamentet og udskrev nyvalg, kort tid efter at Puigdemont havde erklæret selvstændighed.

I anklageskriftet står der, at løsrivelsesbevægelsen "brugte alle nødvendige midler for at opnå sit mål, herunder vold".

Det afviser de tiltaltes forsvarere blankt. I stedet tager de afstand fra det, de betegner som politivold på dagen for folkeafstemningen i Catalonien. Billeder af politifolk, der anvendte magt på valgsteder, gik dengang verden rundt.

Sagen ventes at strække sig over tre måneder.