Annonce
Udland

Optræden ved Biden-indsættelse gør ung poet til bestseller

Gorman er den yngste digter til at optræde ved en indsættelsesceremoni, siden John F. Kennedy indførte traditionen med digtoplæsere i 1961. Foto: Patrick Semansky/Ritzau Scanpix

Amanda Gormans to bøger udkommer først til september, men ligger allerede nu i top på bestsellerliste.

Den unge poet Amanda Gorman leverede onsdag en kraftfuld oplæsning af sit digt "The Hill We Climb", da Joe Biden og Kamala Harris onsdag blev taget i ed som henholdsvis præsident og vicepræsident i USA.

Og det har fået folk til at lægge billet ind på hendes to bøger - selv om ingen af dem er udkommet endnu.

Således ligger 22-årige Gormans to bøger torsdag nummer et og to på Amazons bestsellerliste.

Den ene bog er hendes debutdigtsamling med titlen "The Hill We Climb". Den ligger nummer et og er efterfulgt af hendes kommende børnebog "Change Sings: A Children's Anthem".

Begge udkommer til september, men efterspørgslen er altså allerede nu i top - bare en dag efter ceremonien. Den unge digter er da også selv begejstret over det.

- JEG LIGGER PÅ GULVET. MINE BØGER ER NUMMER 1 OG NUMMER 2 PÅ AMAZON EFTER EN DAG!

- Mange tak til alle for at støtte mig og mine ord, skriver hun på Twitter.

Digtsamlingers popularitet er stigende. Men det er alligevel et nichemarked og sjældent, at de ligger i top over mest solgte bøger.

Gorman er den yngste digter til at optræde ved en indsættelsesceremoni, siden John F. Kennedy indførte traditionen med digtoplæsere i 1961.

Det var USA's førstedame, Jill Biden, der havde hørt den 22-årige digter ved en oplæsning og opfordrede hende til at optræde ved ceremonien onsdag.

Digtet kaldte Gorman for "The Hill We Climb" med direkte reference til angrebet mod kongresbygningen for to uger siden, hvor tilhængere af den afgåede præsident Donald Trump trængte ind i forsøget på at forhindre Bidens valgsejr.

Fem mennesker mistede livet under urolighederne.

Gorman siger om sit digt, at hun har skrevet et par linjer hver dag siden kongresangrebet, mens hun også har måtte tage nætterne i brug.

Den unge digter dimitterede fra Harvard University sidste år og har tidligere skrevet politiske digte om for eksempel raceulighed og MeToo-bevægelsen mod seksuelle overgreb.

I et tidligere interview med National Public Radio har Gorman sagt, at hun havde en talefejl, da hun var barn, der gjorde, at hun ikke kunne udtale visse ord. Et træk, som hun deler med Biden, som har været åben omkring sin kamp med at stamme.

Gormans digt udløste store klapsalver ved indsættelsesceremonien og modtog en lavine af ros på sociale medier.

- Jeg har aldrig været mere stolt over at se en anden ung kvinde rejse sig, skrev den amerikanske talkshowvært Oprah Winfrey på Twitter.

  • APTOPIX Biden Inauguration
    Gorman er den yngste digter til at optræde ved en indsættelsesceremoni, siden John F. Kennedy indførte traditionen med digtoplæsere i 1961. Foto: Patrick Semansky/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo