Regeringen i kamp for grænsekontrol

Den danske regering kaster sig med udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfayes (S) ord ind i "et juridisk slagsmål om retten til grænsekontrol".

Regeringen har besluttet at afgive indlæg i en sag, som en østrigsk ret har sendt til EU-Domstolen. Danmark støtter Østrig i sagen, der potentielt kan betyde, at midlertidig grænsekontrol ikke kan opretholdes, som det sker nu.

- Jeg frygter selvfølgelig, at hvis Østrig taber sagen, så kan det også få konsekvenser for Danmarks muligheder for at fastholde grænsekontrollen, siger Mattias Tesfaye.

Af et notat sendt til Europaudvalget i Folketinget fra Udlændinge- og Integrationsministeriet fremgår det desuden, at sagen kan "få væsentlig betydning for den danske grænsekontrol".

Den vurderes at have indenrigspolitisk såvel som udenrigspolitisk interesse.

Danmark har indført midlertid grænsekontrol til Tyskland og Sverige. Førstnævnte siden januar 2016. Sidstnævnte siden november 2019.

Danmark er dog medlem af Schengensamarbejdet, og reglerne siger, at midlertidig grænsekontrol er en klar undtagelse fra reglerne. Den skal meddeles for seks måneder - dog maksimalt i op til to år.

En håndfuld lande - Tyskland, Sverige, Østrig, Frankrig og Danmark - har over en længere periode haft denne kontrol.

Integrationsministeren mener, at de to år skal forstås sådan, at når man ændrer begrundelse for kontrollen, så nulstilles maksimalperioden. Danmark har brugt migration og sikkerhed som begrundelser.

Danmark arbejder for en reform af Schengensamarbejdet. Fundamentalt vil regeringen sikre, at Danmark selv kan bestemme, om man vil have midlertidig grænsekontrol.

Spørgsmål: Hvorfor overhovedet være med i Schengensamarbejdet, hvis man opretholder grænsekontrol i en årrække?

- Vi er glade for at være i Schengen. Det er til gavn for Danmark og dansk økonomi. Men vi må også erkende, at vi havde mere travlt med at ophæve de indre grænser, end vi havde med at beskytte de ydre, siger Tesfaye.

Han kalder det "fint nok, at der er fri bevægelighed for EU-borgere".

- Men vi har erfaringer med, at ikke-EU-borgere, som opholder sig ulovligt og måske begår kriminalitet, krydser europæiske grænser. Der er det rimelig gavnligt, at vi har mulig for at foretage identitetskontrol ved indre grænser.

Den østrigske ret har stillet tre spørgsmål til EU-Domstolen. De stammer fra to konkrete sager, hvor borgere ved passage af grænsen til Østrig har nægtet at vise pas, eller spurgt til følgerne af at lade være.

De blev indbragt i august, og det er uvist, hvornår domstolen kommer med en afgørelse.

Danmark er på grund af sit retsforbehold ikke EU-retligt forpligtet af Schengen-regler. Men da Danmark har tilsluttet sig samarbejdet, er landet mellemstatsligt forpligtet.

Derfor vil EU-Domstolens svar til den østrigske domstol også få betydning for Danmark.