Annonce
Udland

Trump kalder Tyrkiets angreb i Syrien en dårlig idé

Senator Lindsey Grahm onsdag i den amerikanske kongres. Han vil have, at det skal have alvorlige følger for Tyrkiet, at det angriber USA's kurdiske allierede i Syrien. Graham er normalt en af præsident Donald Trumps faste støtter, bare ikke i denne sag. Foto: Mandel Ngan/Ritzau Scanpix

Trump vil ødelægge den tyrkiske økonomi, hvis Tyrkiet udsletter den kurdiske befolkning i det nordlige Syrien.

USA's præsident, Donald Trump, kalder Tyrkiets militære indrykning i det nordøstlige Syrien onsdag "en dårlig idé".

Han siger i en erklæring, der er udsendt af Det Hvide Hus, at han ikke støtter invasionen. Det er nu den tyrkiske regering anført af præsident Recep Tayyip Erdogan, der har ansvaret for Islamisk Stats folk i området, mener han.

Amerikanske soldater har arbejdet sammen med de kurdiske styrker for at nedkæmpe Islamisk Stat i Syrien. Men Tyrkiet opfatter kurderne som terrorister.

Trump siger, at han "ikke støtter angrebet", der blev sat i værk onsdag eftermiddag.

Ifølge Trump har den tyrkiske regering forpligtet sig til "at sikre, at der ikke opstår en humanitær krise.

- Vi vil holde dem fast på den forpligtelse, siger han.

Trump siger desuden onsdag aften dansk tid, at han vil ødelægge Tyrkiets økonomi, hvis Tyrkiet udsletter den kurdiske befolkning i det nordøstlige Syrien.

- Jeg vil udslette hans (Erdogans, red.) økonomi, hvis det sker, siger Trump til journalister ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Jeg håber, at han vil opføre sig rationelt.

En af Trumps mest loyale støtter i Senatet, den republikanske senator Lindsey Graham, mener, at USA skal svare hårdt igen over for Tyrkiet.

Han er sammen med en gruppe af demokratiske og republikanske senatorer nået til enighed om en række vidtgående sanktioner, som de vil indføre mod Tyrkiet, hvis ikke de tyrkiske styrker trækkes tilbage fra det nordøstlige Syrien.

De vil blandt andet indføre sanktioner mod virksomheder, der har at gøre med Tyrkiets militær, og olie- og gasvirksomheder, der handler med Tyrkiets væbnede styrker.

Graham og flere andre amerikanske politikere er rasende over Trumps beslutning om at trække amerikanske soldater ud af det nordøstlige Syrien.

- Mens Trump-administrationen nægter at handle mod Tyrkiet, så forventer jeg stærk opbakning (til sanktionerne, red.) på tværs af partiskel, skriver Graham på Twitter.

Tirsdag advarede Graham desuden om, at Tyrkiet kan blive suspenderet fra Nato, hvis det angriber kurderne i Syrien.

Trump har besluttet, at de sidste amerikanske soldater i Syrien skal trækkes hjem. Det er af politikere og medier i USA blevet opfattet som et grønt lys til Tyrkiet til at angribe kurderne.

Tyrkiet siger, det med sin operation vil oprette en sikker zone i et bælte i det nordøstlige Syrien. Det vil gøre det muligt for syriske flygtninge i Tyrkiet at vende hjem.

  • FILES-US-SYRIA-CONFLICT-TURKEY-KURDS-CONGRESS
    Senator Lindsey Grahm onsdag i den amerikanske kongres. Han vil have, at det skal have alvorlige følger for Tyrkiet, at det angriber USA's kurdiske allierede i Syrien. Graham er normalt en af præsident Donald Trumps faste støtter, bare ikke i denne sag. Foto: Mandel Ngan/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo