Annonce
Udland

Venezuelanerne presser på mod lukket grænse til Colombia

Venezuelanske demonstranter i grænsebyen Urena forsøger lørdag morgen at fjerne militærets afspærringer, så de kan komme ind i Colombia. Foto: Juan Barreto/Ritzau Scanpix

Venezuelas militær forsøger at forhindre de mange forsamlede i at fjerne afspærringer og få nødhjælp ind.

Hundredvis af venezuelanere i Colombia har tilbragt natten på grænsen til deres hjemland, så de kan være med til at forsøge at få nødhjælp ind til deres landsmænd i kriseramte Venezuela.

Lørdag ventes oppositionen at gøre et forsøg på at få de omkring 200 ton mad og medicin ind, som præsident Nicolás Maduros regering nægter at tage imod.

- Vi tror, at det kommer ind, siger en af oppositionens ledere, David Smolansky.

- Der vil være så mange mennesker samlet ved grænsen og i forskellige byer rundt om i landet, at det vil være umuligt at stoppe det.

Venezuelanske soldater skyder lørdag morgen lokal tid tåregas mod en gruppe venezuelanere, der forsøger at krydse grænsen og komme til nabolandet for at arbejde. Det oplyser øjenvidner til Reuters.

Myndighederne har lukket grænsen, samtidig med at oppositionen forsøger at få nødhjælp ind i landet.

Oppositionsleder Juan Guaidó, der har udråbt sig selv til Venezuelas retmæssige præsident, trodsede fredag det udrejseforbud, regeringen har pålagt ham.

Han dukkede op til stort bifald ved en velgørenhedskoncert på den colombianske side af grænsen. Koncerten var arrangeret af den britiske milliardær Richard Branson for at skaffe penge til hjælpearbejdet.

Nødhjælpen er blevet omdrejningspunktet i den igangværende magtkamp mellem Guaidó og den siddende præsident.

Maduro har nægtet at tage imod nødhjælpen, som først og fremmest er leveret af USA. Han mener, at nødhjælpen er led i amerikanske planer om at afsætte ham.

- I løbet af dagen vil flere og flere mennesker slutte sig til, og jeg tror, at regeringen vil tænke sig om, åbne grænsen og tage imod den medicin, vi har brug for, siger Ronaldo Suarez, en af de venezuelanere, der befinder sig ved grænsen.

Den politiske og økonomiske krise i Venezuela er blevet forværret gennem de seneste år under Maduros styre.

Hospitalerne mangler de fleste former for medicin, og befolkningen kan ikke finde basale fødevarer i forretningerne.

Samtidig er landet dybt splittet for eller imod Maduro.

Hæren udsendte tidligere på ugen en erklæring om, at den står bag Maduro. Men enkelte medlemmer af militæret er hoppet af, herunder en general i luftvåbnet.

Lørdag har tre venezuelanske soldater ved grænsen til Colombia forladt deres poster forud for det planlagte forsøg på at få nødhjælp ind i landet. Det oplyser Colombias migrationsmyndigheder til Reuters.

Soldaterne har bedt om hjælp fra de colombianske migrationsmyndigheder.

  • COLOMBIA-VENEZUELA-CRISIS-BORDER
    Venezuelanske demonstranter i grænsebyen Urena forsøger lørdag morgen at fjerne militærets afspærringer, så de kan komme ind i Colombia. Foto: Juan Barreto/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo