Annonce
Udland

Venezuelas opposition boykotter præsidentvalg i protest

Hvis betingelserne for et åbent og overvåget valg bliver overholdt, er oppositionen villig til at deltage, siger oppositionsleder Angel Oropeza på et pressemøde onsdag. Foto: Reuters/Stringer

Oppositionen kalder valget "et show" fra regeringens side. Men valget bliver holdt uanset, siger præsidenten.

Venezuelas største oppositionsalliance, Mesa de la Unidad Democrática (MUD), vil ikke deltage i præsidentvalget 22. april.

Det oplyser alliancen onsdag ifølge flere internationale nyhedsbureauer.

Den kalder valget "et show" fra regeringens side.

- Den (regeringen, red.) foregiver at have en legitimitet, som den ikke har. Og midt i det hele lider venezuelanerne, oplyser MUD i en erklæring ifølge nyhedsbureauet dpa.

Alliancen oplyser videre, at den kun vil deltage i valget, hvis det bliver åbent og samtidig overvåget af internationale observatører.

- Hvis betingelserne er opfyldt, er vi villige til at deltage, siger oppositionsleder Angel Oropeza på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet AP.

Præsident Nicolás Maduro siger, at valget vil fortsætte uden oppositionen.

- Uanset om der er regn, torden og lyn, bliver der valg. Med eller uden MUD, siger han ifølge dpa og tilføjer, at han forventer, at medlemmer af oppositionen vil deltage.

Maduro anses imidlertid for at være næsten sikker på at genvinde præsidentposten, efter at flere oppositionspolitikere er blevet fængslet, er gået i eksil eller har fået forbud mod at stille op.

I begyndelsen af februar meddelte Venezuelas valgkommission, at præsidentvalget i landet skal afholdes søndag 22. april.

Det er længe før, at det traditionelt bliver afholdt mod slutningen af året.

Meddelelsen kom, efter at forhandlinger mellem den venstreorienterede regering og oppositionen var brudt sammen.

Under forhandlinger i Den Dominikanske Republik havde oppositionen ifølge nyhedsbureauet Reuters kæmpet for, at valget først bliver afholdt i juni.

Det ville således give den længere tid til at vælge en kandidat, eftersom dens to øverste ledere - Leopoldo López og Henrique Capriles - er udelukket fra at stille op.

Venezuela befinder sig i en dyb krise blandt andet på grund af faldende oliepriser. En voldsom inflation og korruption har også medvirket til, at landets økonomi er i ruiner.

Op til 79 procent af venezuelanerne oplyser, at de har spist mindre, end de plejer, i løbet af de seneste tre måneder, fordi de ikke har råd til at købe mad. 61 procent fortæller, at de går sultne i seng.

Det viser den nationale undersøgelse af levevilkår, der blev offentliggjort onsdag, ifølge AP. Bag undersøgelsen står tre af Venezuelas universiteter.

  • Angel Oropeza, member of the Venezuelan coalition of opposition parties (MUD), talks to the media during a news conference in Caracas
    Hvis betingelserne for et åbent og overvåget valg bliver overholdt, er oppositionen villig til at deltage, siger oppositionsleder Angel Oropeza på et pressemøde onsdag. Foto: Reuters/Stringer
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo