Annonce
Ugeavisen Lolland

Brugsen investerer i fremtiden

Uddeler Finn Andersen glæder sig til at præsentere Dagli'Brugsens kunder for de nye og miljøvenlige forbedringer, fx det nye benzinanlæg bag Dannemares dagligvarebutik. Foto: Lisbet Rasmussen

Dagli'Brugsen i Dannemare investerer et par millioner i forbedringer, som både kommer kunderne og miljøet til gode.

DANNEMARE Ikke siden 2004 har Dagli'Brugsen i Dannemare foretaget en større investering i forbedringer og modernisering af butikken. Og aldrig har Dagli'Brugsen i Dannemare foretaget en større investering end den, der foregår netop nu.

Eller rettere: DEM.

For der er tale om ikke mindre end fire store investeringer, hvoraf den ene efter planen allerede skulle være overstået.

Benzintank og ny asfalt

Første etape af den igangværende investering i fremtiden handler om et forældet benzinanlæg, som er blevet fjernet og erstattet af et nyt, som lever op til gældende krav og miljøregler.

- Vi har taget tilløb i flere år til at få renoveret vores parkeringsplads. Men inden vi kunne gå i gang med det, var det nødvendigt at få benzinanlægget erstattet, så det lever op til nye og gældende miljøregler. Det er nu sket, og vi kan endelig opfylde et ønske, som mange af vores kunder længe har ytret, nemlig at få ny asfalt på p-pladsen bag butikken, fortæller Finn Andersen, uddeler i Dagli'Brugsen i Dannemare, som indrømmer, at parkeringsområdets mange huller i asfalten har været genstand for ikke så få kundeklager gennem tiden.

Finn Andersen regner med, at asfaltarbejdet er færdigt sidst i uge 38.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nye køleanlæg

Indendørs i Dagli'Brugen i Dannemare kommer der også til at ske store forandringer, når butikkens kølediske og kølereoler skiftes ud.

- Det drejer sig om anlæggene til mejerivarer, kød, pålæg, ost og frugt og grønt, som alle bliver skiftet ud fra freon til CO2, forklarer Finn Andersen og uddyber:

- Vi har søgt LAG-midler til denne miljøforbedrende investering, og vi har faktisk fået de 400.000 kroner, som vi oprindeligt søgte om. I 2020 har det været muligt at søge fra en særlig LAG-pulje, hvor kriterierne for at få puljemidler har været, at de skulle gå til miljøforbedrende formål. Den pulje har vi søgt og som sagt fået de 400.000 kroner, som vi ansøgte om, fortæller Finn Andersen.

LAG-midler er Erhvervsstyrelsens særlige tilskud til projekter, som har til formål at fremme vækst og skabe nye arbejdspladser i landdistrikter og få flere til at flytte "på landet".

I 2020 har den særlige pulje gjort det muligt for Dagli'Brugsen i Dannemare at få tilskud til at skifte butikkens kølemøbler ud med nogle nye og mere miljøvenlige af slagsen. Baggrunden er, at vækst og optimering af en lokal butik både kan trække turister til og være et gode for lokalbefolkningen

Udskiftningen af kølemøblerne foregår fra mandag 21. september og ugen ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skrotter gammelt oliefyr

Sidste etape af den store renovering i butikken på Dannemares hovedstrøg er udskiftning af matriklens sidste gamle oliefyr til en moderne varmepumpe - resten af varmeanlægget er renoveret for et par år siden.

- Det betyder både en forbedring i forhold til miljøet og en reduktion af vores udgifter til at opvarme butikken, siger Finn Andersen og forklarer:

- Den overskudsvarme, kølemøblerne producerer, kan bruges i varmepumpeanlægget, som fremover bliver den primære varmekilde i Dagli'Brugsen i Dannemare. Det vil på længere sigt medføre en reduktion i varmeregskabet på omring 50 procent.

Hele investeringen er på omkring 2 millioner kroner. Heraf dækkes 400.000 kroner af LAG-midler.

En investering, som både Finn Andersen og hans personale glæder sig til at præsentere for kunderne i en optimeret butik, som signalerer tro på fremtiden.

  • Uddeler Finn Andersen glæder sig til at præsentere Dagli'Brugsens kunder for de nye og miljøvenlige forbedringer, fx det nye benzinanlæg bag Dannemares dagligvarebutik. Foto: Lisbet Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp