Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
Tag det roligt med at bytte julegaver. De fleste butikker tager højde for nedlukningen og lover at bytte gaver, også selvom en eventuel tidsfrist bliver overskredet.
NAKSKOV/ MARIBO Hvis butikkerne igen åbner 18. januar, er der ingen grund til at udsætte sig selv for unødig risiko for coronasmitte ved at styrte ud i butikkerne for at bytte julegaver. Der vil nemlig være rigeligt med tid til at udnytte butikkernes bytteservice, som i år har indrettet sig efter corona-forholdene ved at udvide eller helt droppe byttetidsfristen.
Hos Din Tøjmand Arthur A i Nakskov besluttede man allerede midt i december at få fremstillet byttemærker med frist helt frem til 14. februar.
- Men skulle selv den tidsfrist ikke række, så bytter vi alligevel - uanset hvad, lyder det fra Finn Kristensen, medindehaver af herretøjsbutikken i Nakskov.
I Kræmmerhuset byttes julegaver gerne, når butikken igen åbner. Og der er ikke deadline på bytteretten.
Tøj, som jo har en sæson, vil butikken gerne have retur ret hurtigt; men ellers ser man stort på frister.
Også fra Maribos butikker lyder meldingen generelt, at man naturligvis bytter uønskede julegaver, når restriktionerne tillader en genåbning. Og man behøver ikke at skynde sig og skabe sammenstimlen den første åbningsdag. Som ejeren af Vinhuset, Steen Lauritzen, udtrykker det:
- Vi går ikke så meget op i byttefrister og bytter naturligvis, når kunderne ønsker det.
Nogle butikker har i øvrigt allerede nu fastlagt en meget lang bytteret.
Det gælder eksempelvis Bog & Idé, der bytter i op til 365 dage efter købet, mens Kop & Kandes normale byttefrist denne jul er fastlagt til 31. marts.
KOMMENTARER