Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
Dizzy Mizz Lizzy trodser coronaen og tager på forårsturné, som også bringer dem et smut til Nakskov Idrætscenter.
NAKSKOV Foråret står i 90'er-rockens tegn: 6. marts giver DAD en for-længe-siden udsolgt koncert i Nakskov Idrætscenter, og samme sted kan nostalgiske rockfans fredag 30. april klokken 20 nyde en koncert med det ikoniske band Dizzy Mizz Lizzy.
Der bliver tale om en nærmest intim koncert, hvor publikum sidder ned med corona-sikker afstand. Dette gør, at der kun er plads til 450 publikummer i den ellers store hal.
Det er Løvehjerterne, som har inviteret den svimle frøken til Nakskov, og så vidt Allan Dahl fra foreningen er orienteret, er det første gang, at Dizzy Mizz Lizzy besøger Lolland.
Bandet består i øvrigt stadig af de tre skolekammerater, som i 1988 dannede det yderst populære band, nemlig Tim Christensen, Søren Friis og Martin Nielsen.
Dizzy Mizz Lizzy lover i øvrigt at spille udvalgte højdepunkter fra karrieren samt numre fra deres nyeste album, som har titlen Alter Echo.
Billetterne er allerede frigivet, og det er nok en god idé hurtigt at klikke sig ind på Ticketmaster.dk og sikre sig en af de eftertragtede pladser til koncerten.
KOMMENTARER