Lejere vil have adgang til deres penge

LOLLAND Når man kører ind i rækkehusvarteret Holmeager i Holeby, tænker man ikke umiddelbart på nedslidning og misligehold. Man mødes af pæne veje og haver, pæne bygninger - og fred og ro.

Men skinnet bedrager, fortæller Birgit Pedersen, der for nyligt er indflyttet og bestemt ikke er tilfreds. Hun betaler 7600 om måneden med varme for en treværelses på 84 kvadratmeter med have.

- Huslejen er alt for høj til den standard, som Boligforeningen Lolland byder os, så det er klart, at mange bor her under et år, siger Birgit Pedersen, der også inviterer Ugeavisen indenfor hos en af naboerne, der gerne viser, hvor slem en lejlighed kan være - med gamle køkkener, som lågerne er ved at falde af, nedslidte trægulve, grimme vinylgulve som står i buer - og diverse skader efter vand. Selv musene har været i gang med at gnave i køkkenpanelerne.

De ser bedre ud hos Birgit Pedersen, der har en ret præsentabel bolig, men det har krævet lidt af en kamp, fortæller hun.

- Jeg blev præsenteret for et sted med klistermærker og skidt overalt i køkkenet, der også rummede et køleskab med muggen mad. Nu er køleskabet endelig skiftet, men da boligforeningen så endelig malede lågerne, gjorde de det med en maling, der ikke er vaskbar, siger hun og fremviser toilettønden, som det har kostet en kamp at få afkalket.

- Som du ser, er der en revne i bunden af kummen, der taber vand, der formentlig siver ned på eller under gulvet. Men Boligforeningen sagde, at det var ligemeget, så længe toilettet fungerer.

Også varmesystemet kører rigtigt dårligt med ineffektiv udnyttelse af flowet og jævnlige brud, der medfører vandskader- en oplevelse, som Birgit Pedersen også har haft.

- Jeg tror det tog mig mere end et halvt års kamp at få dem til at skifte et skab, der var helt ødelagt af vandskaden, der kom ovenfra, siger hun.

Derfor blev hun glad, da hun i Ugeavisen den 31. august i artiklen ”Boligforening burde give gratis husleje” kunne læse, at afdelingen alene i 2020 opsparede et beløb på over 80.000 kroner pr. lejemål - et beløb, der er blevet til overs efter, at Landsbyggefonden i 2018 gav tilskud til nedrivningen af 16 af de dengang 54 lejemål for at tilpasse udbuddet til efterspørgslen og dermed skabe en sundere afdelingsøkonomi - altså sikre, at det løber rundt økonomisk og beboere bliver tiltrukket.

Og det mål har man ifølge Birgit Pedersen næppe ikke nået. Hun peger på lejligheden overfor, hvor flere kun har boet et par måneder, inden de flyttede igen.

- Standarden er simpelthen for dårlig, men nu kunne man da bruge pengene på at få det hele gjort mere attraktivt.

At Boligforeningen Lolland ikke har reageret på omtalen i Ugeavisen om, at de mange millioner principielt rækker til gratis husleje i adskillige måneder, har vakt opmærksomhed blandt afdelingsbeboere i især afdeling 53, 61, 63 og 91, der har flest penge stående. Her har beboerne for nylig modtaget budgettet for 2022 - og heri er oplysningen om de mange penge fra Landsbyggefonden enten forsvundet eller meget svære at finde. Derudover er sagen om de mange penge ikke på dagsordenen.

Den manglende åbenhed har derfor skabt mistillid til Boligforeningen Lolland ageren i sagen, og det beklager direktør Carl Dreyer, Boligforeningen Lolland, der oplyser, at beboerne normalt får udleveret forenklede regnskaber, men at samtlige tal er fuldt offentlige og kan findes på internettet.

- At vi ikke har bragt emnet på bane skyldes simpelthen, at vi er i tvivl om, hvordan pengene må bruges. De er blevet til overs i nogle nedbygningssager i de pågældende afdelinger, men Landsbyggefonden har stadig ikke oplyst os, hvordan vi må bruge pengene, siger han.

Lejerets-ekspert Jakob Lindberg fra Køge Lejerforening kontaktede for få uger siden direktør Carl Dreyer til bladet "Lejer i Danmark" for at høre, hvorfor de mange millioner ikke bliver brugt til huslejenedsættelser, hvilket er det normale. Han fortæller:

- Carl Dreyer har slet ikke påpeget, at der gjaldt særlige regler for penge fra Landsbyggefonden. Det er åbenbart en ny problematik, som jeg ikke har hørt om før, så derfor skrev vi i bladet, at Boligforeningen Lolland tilsyneladende er uvillig til at sætte huslejen ned, siger han og forklarer, at en boligforening normalt ikke må have store beløb stående på den måde - uden at udligne dem i form af huslejenedsættelser.

Den konklusion er han nu nødt til at revidere. Ligesom beboerne undrer han sig dog over, at Boligforeningen Lolland ikke offensivt har bragt problematikken frem for beboerne, så myter kunne aflives inden efterårets afdelingsmøder.

- Måske har man ikke lyst til at snakke om, hvorvidt man er dygtig nok til at kanalisere overskud over i huslejenedsættelser, for meget tyder altså på, at her ligger et generelt problem, som ikke kun gælder på Lolland, siger han.

Jakob Lindberg oplyser, at der i mange almene boligafdelinger rundt om i Danmark står lignende store beløb fra Landsbyggefonden fra afsluttede projekter af forskellig art, og han mener derfor, at sagen kun netop er begyndt.

- Det bliver meget interessant at følge med i, hvad Landsbyggefonden vil svare boligforeningerne, når de skal have brugt pengene. Køge Lejerforening er fuldstændig enig med lejerne i de nævnte afdelinger i, at penge skal komme lejerne til gode, og hvis de ligger i afdelinger, som trænger til en renovering eller økonomisk sanering for at blive attraktive, er det jo oplagt at bruge pengene til dette. Det må vi håbe bliver resultatet, siger Jakob Lindberg, der nu vil følge sagen tæt, når den formentlig både skal behandles nærmere i Landsbyggefonden og Boligministeriet for at få en afklaring.

I mellemtiden venter beboere som Birgit Pedersen - og håber det bedste

- Til afdelingsmødet den 21. september er det foreslået at give os nye køkkener til 600 kroner om måneden. Så bliver det endnu dyrere at bo her, så det ville jo være fantastisk, hvis man i stedet kunne bruge pengene, når nu de faktisk ligger på vores konto, siger beboeren, der tænker, at man med nye køkkener og et opdateret varmesystem nærmer sig en kvalitet, der matcher huslejen.

- Så ville Landsbyggefonden jo også have nået målet med sit projekt, så det er det eneste, der giver mening, siger Birgit Pedersen, der ligesom mange andre i afdelingen overvejer at stemme nej, når regnskab og budget skal godkendes på afdelingsmødet.

- Det rykker jo på tilliden, når man ikke får alle kortene på bordet, så vi er mange, der overvejer at stemme nej, hvis vi ikke føler os fuldt oplyste om, at der bliver gjort alt, hvad der er muligt, for at pengene kan bruges til fordel for afdelingen. Det er altså mange penge, så det her emne burde stå allerøverst på alle dagsordener her i efteråret.