Annonce
Ugeavisen Lolland

Lolland samles i ny ugeavis

Søren Navne er klar til den nye ugeavis, som dækker hele Lolland. Foto: Lisbet Rasmussen

Den 4. februar får Lolland en ny ugeavis. Ambitionen er at samle hele Lolland i ét husstandsomdelt medie, der samler området og medvirker til at skubbe på den aktuelle positive udvikling i området.

"Vi favner Lolland". Sådan lyder det nye slogan for Danmarks nyeste ugeavis, der med base i Nakskov og Maribo nu skal dække hele Lolland - med et oplag på knapt 30.000 eksemplarer.

Det er en stor nyhed på Lolland, hvor man har modtaget to forskellige ugeaviser i postkassen. Lollands-Posten har dækket Maribo og området øst for Søllested, mens Extraposten har dækket Nakskov og det vestlige Lolland. Opdelingen har været meget fint i tråd med handelsbyernes opland. Lollands-Posten har derfor kun undtagelsesvist omtalt begivenheder i Nakskov, mens Extraposten kun sjældent har omtalt begivenheder i Maribo. Og det på trods af, at der kun er omkring 25 minutter i bil mellem de to byer.

Søren Navne, der bliver bladchef for den nye ugeavis, synes derfor, at det giver rigtig god mening at samle hele Lolland i én avis.

Reelt er det jo ærgerligt, hvis man som borger i Nakskov en weekend tror, at der ikke rigtigt sker noget spændende hernede, selv om der rent faktisk er jazzfestival lige ovre i Maribo. Så kører folk måske helt til Nykøbing, Næstved eller København, hvis de vil ud at høre musik den weekend. Med Ugeavisen Lolland er det ambitionen at sikre borgerne et tilhørsforhold til hele Lolland, og vi tror på, at vi kan være med til at gøre den forskel, siger bladchefen, der på annoncesiden oplever stor interesse for projektet - også fordi annoncørerne nu når ud til et dobbelt så stort publikum.

Redaktionelt har avisen sat sig det ambitiøse mål, at den skal give overblik. Det gælder både i forhold til kommende kulturelle begivenheder og i forhold til den traditionelle journalistik med politistof, politik, debat, nyheder og baggrund. I den sammenhæng har redaktionen taget kontakt til en række af de mange lokale ildsjæle, der er med til at udvikle Lolland erhvervsmæssigt og kulturelt. Redaktør for Ugeavisen Lolland Daniel Brøns siger:

Avisen er naturligvis med til at samle Lolland, når vi skriver om de ting, som sker i området, men vi skaber et endnu større engagement omkring mediet, når læserne selv kommer til orde i spalterne. Derfor har vi afsat plads til debat og en klumme hver uge, siger Daniel Brøns, der også oplyser, at avisen planlægger flere større interviews og reportager fra området. Desuden ser han gerne, at avisen med mellemrum kan være undersøgende og dermed sætte den offentlige dagsorden. Ugeavisen Lolland er jo en del af et stort mediehus med mange muligheder for synergieffekter, så vi har rigtigt gode muligheder for at får en spændende og dagsordensættende avis på gaden, tilføjer han.

At aviserne sammenlægges giver også god mening forretningsmæssigt, fortæller bladchef Søren Navne, der med to store ugeaviser på henholdsvis Lolland og Falster ser en levedygtig forretningsplan i mange år fremover.

Selv om ugeaviserne presses af annoncerne på sociale medier, så viser undersøgelser, at man får langt større værdi pr. investeret krone ved at annoncere husstandsomdelt, siger bladchefen, der lige nu ser, at mange annoncører på Lolland-Falster benytter sig af den brede vifte af muligheder, der i øvrigt findes i koncernen. Man kommer rigtigt langt ud, hvis man lokalt både er til stede i ugeavisen, i radioen og online, så jeg fornemmer, at vores annoncører er rigtigt godt tilfredse med den nye struktur, der gør det nemt at komme ud i hele området, siger Søren Navne, der understreger, at det fortsat er planen at være massivt til stede på Lolland.

  • Søren Navne er klar til den nye ugeavis, som dækker hele Lolland. Foto: Lisbet Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo