Annonce
Politik

Håber medvind på landsplan smitter af

Mange personlige stemmer vil være en god løftestang, hvis man som spidskandidat har borgmesterambitioner. Det har Simon Hansen, og socialdemokraten håber, at vælgerne kan se ham som borgmester, når krydset skal sættes i november. Foto: Anders Knudsen

Simon Hansen (S), spidskandidat ved byrådsvalget, vil tage revanche efter partiets dårlige valg i 2017

GULDBORGSUND 32,5 procent.

Det spår DR's seneste meningsmåling Socialdemokratiet, hvis der var folketingsvalg nu, og det er langt højere end resultatet, partiet fik i Guldborgsund Kommune ved byrådsvalget i 2017.

Her blev det til 6 ud af 29 pladser, og partiets spidskandidat ved byrådsvalget i november, Simon Hansen, ser gerne, at partiets fremgang viser sig på de lokale valgsteder da.

- Der er altid nogle landstendenser, der vil smitte af lokalt, og jeg håber også, at der er nogen, der drysser på os. Det ville være unaturligt andet, når meningsmålingerne ser ud, som de gør, siger han og fortsætter:

- Vi kigger lidt på meningsmålingerne og tænker, at det går da meget godt, men der er længe til november, der kan ske meget inden, og det kan også blive en sovepude for os. Men jeg kan huske, hvordan det var at være socialdemokrat, da vi lå på 14 procent i meningsmålingerne, og det er sjovere nu.

Han er bevidst om, at landspolitisk medvind ikke gør det alene.

- Det vigtige er, at vi kommer med et godt projekt og med mange gode kandidater, som borgerne kan spejle sig i, siger han.

Partiet har meldt sin opstillingsliste, som den ser ud nu, ud. Den består af 18 kandidater, og de er fra mange steder i kommunen, påpeger han og nævner Øster Ulslev, Stubbekøbing, Kippinge og Gedser:

- Så vi kommer godt rundt i kommunen både i større byer og rundt i landdistrikterne. Og det er vigtigt, at vi også har en bred geografisk repræsentation, så vi i byrådsgruppen har føling med, hvad der rører sig ude omkring.

Vil tage revanche

Simon Hansen er i sin anden byrådsperiode og var suppleret ind i størstedelen af perioden før da. Han lægger ikke skjul på, at hans ambition er at overtage borgmesterkæden.

Skal det lykkes, vil et godt personligt valg være en vigtig trædepude. Nuværende borgmester, John Brædder (G), fik ved det seneste valg knap 7.000 personlige stemmer, flest af kandidater i kommunen, og det parameter er den socialdemokratiske spidskandidat ikke blind over for.

- Jeg håber, at vælgerne kan se mig som borgmester. Der skal være en, der trækker stemmer, som de kan se i rollen som borgmester, og jeg tror og håber på, at vi kan opfylde det med de emner, vi går til valg på, siger han.

Hvad partiet vil fokusere på i valgkampen, kan man læse mere om andetsteds på denne side, og partiets kandidater drøfter for tiden i mindre grupper visionerne på de forskellige områder og dagsordener.

Det skal også drøftes med medlemmerne, så det kan blive til et endeligt valgprogram. Det håber partiet at have klar før sommerferien, og i processen ønsker partiet at få kandidaterne ud på gader og stræder for at møde vælgerne og høre, hvad der ligger dem på sinde.

Medier, sociale og klassiske som nærværende avis vil også få en stor rolle, forlyder det. Men for at lige at afrunde ambitionerne ved valget er håbet, at det bliver bedre end sidst.

- Vi fik et rigtig dårligt valg sidst med seks mandater, mens vi forrige gang fik ni, så jeg tror, at jeg skal afholde mig fra de store spådomme. Men jeg tror på et bedre valg end sidst, siger han og tilføjer:

- Det bliver mega spændende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Har haft godt samarbejde

Uanset valgresultatet håber Simon Hansen, at den kommende byrådsperiode vil vise sig at videreføre gode takter fra den nuværende.

- De seneste år har været gode, det har været et samarbejdende byråd, der har været enig om det meste. Sådan skal det også være i lokalpolitik, for alle har en interesse i, at det skal gå så godt som muligt for Guldborgsund Kommune, og det er nemmest, hvis vi er enige om de store linjer, siger han.

Politikeren glæder sig desuden over, at der tidligt i perioden blev vedtaget en kommuneplan, som hjalp med linjerne i det politiske arbejde.

- Og så er jeg virkelig glad for, at vi lykkedes med at skabe ro om vores områder, ikke kørte besparelser i de her fire år, men tværtimod fik tilført penge til driften. Det er vigtigt, også for borgerne, som har behov for at se, at det ikke er besparelser det hele, siger han, der gerne tager med, at det blev hjulpet af en god udligningsreform.

Læs også artiklen: "S vil have kommunens politikere tættere på borgerne"

Artiklerne har været bragt i Folketidende 22/3-2021

  • Mange personlige stemmer vil være en god løftestang, hvis man som spidskandidat har borgmesterambitioner. Det har Simon Hansen, og socialdemokraten håber, at vælgerne kan se ham som borgmester, når krydset skal sættes i november. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo