Ø-hop fjernt fra turistruterne

To løsgående køer står og gumler på efterladenskaber fra en skraldespand og spærrer for vores bus, så vi ikke kan komme ud fra parkeringspladsen på havnen i Port Blair. Vi er i Indien - eller mere korrekt, vi er i hovedstaden for de to indiske øgrupper, Andermanerne og Nicobarerne, der ligger i Andermaner-havet som perler på en snor øst for Indien over mod den malajiske halvø.

Det er kun lidt over et døgn siden, jeg entrede ekspeditionsskibet "Silver Discoverer" på havnen i Yangon. "Silver Discoverer" skal de næste 14 dage være mit hjem, hvor jeg udover Andermanerne og Nicobarerne blandt andet skal besøge en række afsides liggende indonesiske øer, de legendariske vulkaner Krakatau og Bromo, Sumatra og Java, for til slut at ende på ferieøen Bali. En ekspedition på 2.848 sømil svarende til 5.275 kilometer.

Det er det italienske rederi Silversea, der ejer "Silver Discoverer", og firmaet tilbyder både de klassiske krydstogter rundt om i verden fra storby til storby, men har de senere år mere og mere specialiseret sig i ekspeditionskrydstogter. Hvor passagererne sejles til afsidesliggende, spændende destinationer væk fra de gængse turistruter.

- Markedet for ekspeditionskrydstogter er på det nærmeste eksploderet indenfor de seneste fem til ti år, siger Silver Discoverers australske ekspeditionsleder Lea McQuillan.

- I takt med at folks helbred er blevet betydeligt bedre, også i en høj alder, vælger flere og flere de eksotiske oplevelser, frem for at blive fragtet fra museum til museum, fra cafe til cafe eller fra forretning til forretning. Men også mange i 50erne sparer sammen til et bestemt eventyr - for eksempel til Antarktis, Galapagos eller som her rundt i de mindre kendte egne af Indonesien. De venter ikke, til de går på pension, forklarer Lea McQuillan.

Port Blair ligger på øen South Anderman, tæt op ad North Sentinel Island, hvor den 27-årige canadiske missionær John Allen Chou sidste år blev dræbt af indfødte med buer og pile.

I modsætning til på de øvrige øer i Andermanerne og Nicobarerne, som har åbnet sig ud mod verdenen siden de fik massiv hjælp i forbindelse med tsunami-katastrofen i 2004, så ønsker sentineleserne ingen udefrakommende på deres territorium. Da helikoptere med nødhjælp prøvede at lande på øen i 2004, blev de beskudt af de indfødte med buer og pile. Og da seks fiskere strandede på øen for nogle år siden, blev alle seks omgående dræbt.

John Allen Chou var blevet advaret mod af tage ind på øen, men han ønskede at missionere blandt de ugæstfrie beboere. Hvilket blev hans død.

Vi holder os til hovedstaden Port Blair og de to øer Ross Island og Long Island. Sidstnævnte betegnes som en af denne verdens mest afsidesliggende steder, og rummer et rigt fugleliv. Efter en vandring rundt på øen, lokker den hvide sandstrand med en dukkert i det turkisblå hav. Hvilket dog ikke er muligt, da der for nylig er observeret krokodiller i farvandet!

Til gengæld ser vi flyvefisk, da vi sejler fra Port Blair, og enkelte legesyge delfiner boltrer sig tæt på skibets stavn på vej ud af havnen.

"Silver Discoverer" er en af Silverseas 10 luksus ekspeditions- og krydstogtsskibe og er berammet til 116 gæster og cirka 90 besætningsmedlemmer. Da vi imidlertid kun er 53 deltagere på denne ekspedition, hovedsaligt velbeslåede amerikanere, australiere og enkelte europæere, får vi en ekstra udsøgt og luksuriøs behandling.

Overdådig morgenmad og bugnende frokostborde, hver dag med retter inspireret af de områder, som vi befinder os i. Og aftenerne byder på gourmetretter i restauranten, hvis man da ikke vælger den mindre formelle spisning i The Grill udendørs på agterdækket. Her serveres indbydende salater, dagens fisk og diverse kødretter, som man selv tilbereder på en glohed sten ved eget bord.

Under sejladsen og på de mange udflugter ledsages vi af ekspeditionens 10 eksperter indenfor biologi, geografi, historie, m.m. Det er også dem, der dagligt holder forelæsninger om de ting, som vi lige har oplevet, og de ting, som venter os den følgende dag.

Enkelte steder kan Silver Discoverer lægge til kaj. Men langt de fleste steder sker landgangen via de medbragte såkaldte Zodiacs - sødygtige gummibåde med store påhængsmotorer. Sådan entrer vi også øen Simeulue ud for Sumatra, hvor vi på vej ind mod havnen bliver modtaget af tre dragebåde, som øen er berømt for. Slanke trækanoer med smukt udskårne dragehoveder, padlet frem af både kvinder og mænd.

Simeulue ligger stort set ovenpå epicentret for det store jordskælv, der var skyld i den omfattende tsunami som i juledagene 2004 dræbte flere end 200.000 på øerne ud for Sumatra. Også Simeulue blev hårdt ramt, men her døde kun to personer - af chok.

At tabet blev så nådigt skyldtes, at øens beboere oplevede en lignende katastrofe i januar 1907. Efterfølgende blev der lavet en sang om begivenheden. Denne sang, som opfordrer folk til at søge op i bjergene, når der viser sig tegn på en tsunami, er herefter overleveret fra generation til generation.

Det er den første sang, som børnene synger, når de kommer i skole. Og for snart 15 år siden viste den altså sit værd.