Ferietip fra Folketidendes rejseskribent.
New York er topscorer over danskernes rejsemål uden for Europa, men de amerikanske myndigheder gør det ikke altid lige let for turister at komme ind i Guds eget land.
Siden 2007 har danskerne og en række andre nationaliteter skullet sikre sig visum gennem det elektroniske ESTA-system (Electronic System for Travel Authorization).
Skulle man have glemt at ansøge om visum, eller havde man overset, at ens ESTA-visum var udløbet, har man hidtil kunnet klare sig med at udfylde formularerne i ankomstlufthavnen i USA og som regel fået en godkendelse på stedet.
Nu har indrejsemyndighederne i al stilfærdighed droppet denne "instant approval"-service og forlanger, at man skal have sendt sin ansøgning via ESTA mindst 72 timer før sin afrejse.