Annonce
112

18-årig ukrainer: Trusler mod LGBT+-café i Aarhus var for sjov

Det var på det sociale medie Telegram, at den unge mand har sendt beskederne. (Arkivfoto). Foto: Matt Slocum/Ritzau Scanpix
En ung ukrainer har ifølge anklagemyndigheden sendt beskeder på Telegram med trusler mod LGBT+-café i Aarhus.

En 18-årig mand fordrevet fra Ukraine har i november 2022 i en chatgruppe forbundet med den neonazistiske gruppering Den Nordiske Modstandsbevægelse skrevet om brandstiftelse af en LGBT+-café i Aarhus.

Tirsdag er han i Retten i Aarhus, hvor han er tiltalt for at have forberedt angreb rettet mod LGBT+-miljøet. Anklageren vil have manden idømt en ubetinget fængselsstraf på minimum otte måneder, mens forsvareren vil have ham frifundet.

Ifølge den unge ukrainer var det bare for sjov, at han sendte beskederne. Men han erkender, at han har sendt dem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Anser du bare hele situationen for at have været for sjov? Altså at det var sort humor, spørger specialanklager Jakob Beyer den unge mand.

- Ja det var sort humor. Jeg vil ikke dræbe nogen, jeg vil ikke skade nogen, svarer den 18-årige mand.

Til retsmødet er han iført en lyseblå skjorte, mørke bukser og sneakers. Inden frokostpause og votering græd tiltalte. Det samme gjorde hans mor og stedfar, der var mødt som tilhørere.

- Jeg vidste ikke, at der ville komme så store konsekvenser, og jeg er ked af, at det er sket, siger den 18-årige som afsluttende bemærkning.

Tiltalte har tolk med i retten, da han hverken taler eller forstår dansk.

Bevismaterialet består af beskeder på det sociale medie Telegram, hvor han blandt andet har spurgt:

- Er der nogen, der ved, hvordan man laver en molotovcocktail?

Manden sendte et par dage senere i chatgruppen billeder af Kvindeinformationscaféen Sappho og oplysninger om position og adresse til bygningen.

Tiltalte fortæller dog, at han trods chatbeskederne ikke er medlem af grupperingen Den Nordiske Modstandsbevægelse.

Han nægter sig skyldig, men erkender alle beskeder, han kan huske, han har sendt fra sin profil, hvor han havde et profilbillede med en person med et hagekors på sin venstre arm.

Ud over en fængselsstraf vil anklagemyndigheden have manden udvist med forbud mod at rejse ind i Danmark igen.

Hans forsvarsadvokat, Anni Nørgaard Clausen, mener dog, at han skal frifindes, og hvis han skal dømmes, må der maksimalt være tale om en 30 dages betinget fængselsdom og en bøde.

Den 18-årige er også tiltalt for at forberede et angreb med kniv.

Via beskedtjenesten sendte han billeder af en udfoldet springkniv med teksten.

- Der er en gammel, men gennemprøvet metode.

Derfor er han også tiltalt for at have overtrådt knivloven, som han erkender at have overtrådt.

Der er dog ifølge tiltalte noget, anklagemyndigheden har misforstået. Beskederne, han sendte om kniven, handlede om at fjerne nogle klistermærker fra den og ikke om at angribe nogen.

Den 25. november sidste år modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en mand havde ytret sig på sociale medier mod LGBT-miljøet i Aarhus.

Anmeldelsen ledte til ransagning af mandens værelse, hvor politiet fik adgang til hans computer og telefoner og dermed Telegram-beskederne.

Manden blev anholdt den 25. november 2022 klokken 21.52.

Dommen bliver afsagt tirsdag eftermiddag.

/ritzau/

  • Brazil Telegram
    Det var på det sociale medie Telegram, at den unge mand har sendt beskederne. (Arkivfoto). Foto: Matt Slocum/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

112

Skubbet omkuld, låst inde og truet: 33-årig sigtet for vold mod ekskæreste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Enormt millionprojekt kan fylde 106 OL-bassiner med sand

Guldborgsund

Kirsten og Pers stakit-kamp: Nu har politiet afhørt dem

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Guldborgsund

"Fantastisk" udvikling: De strømmer til i Guldborgsund

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Lolland

Eventyrligt nordlys: - Jeg er fuldstændig bidt af det

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Sport

Overraskende målhelt holder City på mesterskabskurs

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Guldborgsund

Pernille har kæmpet forgæves i flere år: - Det virker som en lukket verden

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Annonce
Annonce
Sport

Turpals drøm knust efter gyser

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Lolland

Ihærdig lollik sætter danmarksrekord i klager: "Umuligt at leve op til tilliden"

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver