Advokat: Stærkt stigmatiserende for en hædersmand som Hjorten

At være under anklage for at røbe dybt fortrolige oplysninger og at stå ansigt til ansigt med et krav fra anklagemyndigheden om fængsel er ikke just en ubetydelighed for en mand med et langt liv som folketingsmedlem og minister bag sig.

Det lod forsvarsadvokat René Offersen dommeren i Københavns Byret forstå ved et retsmøde onsdag, hvor det skulle drøftes, om selve retssagen mod Claus Hjort Frederiksen til november skal foregå i åben- eller lukkethed.

- At være tiltalt for dette er dybt stigmatiserende for en hædersmand som Hjorten, lød det fra René Offersen, som argumenterede for størst mulig åbenhed under retssagen.

Claus Hjort Frederiksen - af mange kaldet "Hjorten" - sad ved Offersens højre side i byrettens store nævningeretssal, hvor Jørgen Haugen Sørensens stentøjsrelieffer under titlen "Justitio og vidnerne" pryder væggene.

Hjorten er efterhånden en ældre herre. I efteråret fyldte han 75, og det er mere end 20 år siden, at han trådte ind som beskæftigelsesminister i Anders Fogh Rasmussens første regering efter en længere årrække som partisekretær i Venstre.

René Offersen lagde da også vægt på, at Claus Hjort Frederiksens havde et langt og uplettet ry som minister bag sig, da han i januar 2022 meddelte, at han som folkevalgt oppositionspolitiker var blevet sigtet for at have brudt en bestemmelse i et af straffelovens mest alvorlige kapitler.

Anklagemyndigheden vil ikke i nærmere detaljer fortælle offentligheden, hvad Claus Hjort er tiltalt for. Og retssagen mod ham bør foregå i dybeste hemmelighed.

På tirsdagens retsmøde lod statsadvokat Jakob Berger Nielsen forstå, at det er hensynet til statens sikkerhed og forholdet til fremmede magter, der er på spil.

- Der vil blive fremlagt højt klassificerede oplysninger, lød det blandt andet fra statsadvokaten, inden han fortsatte:

- Man skal ikke have arbejdet ret længe for en efterretningstjeneste, før man opdager, at der gøres rigtig meget for at beskytte sådanne oplysninger.

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at man ikke kan have "et effektivt strafferetligt værn" i sådanne sager, hvis ikke retten tillader, at de behandles i fuldt lukkethed.

Et synspunkt som dog ikke har vundet fuldt indpas hos Østre Landsret, der tidligere i år bestemte, at en søstersag til Hjort-sagen nok skal køre for lukkede døre, men kun delvist. Der må kræves en vis åbenhed.

Anklagemyndigheden har kæret den afgørelse til Højesteret og sagt, at får man ikke medhold, så kan man se sig nødsaget til at droppe sagen helt.

I en overskrift i Politiken blev dette i weekenden udlagt som en trussel, og den formulering fik rigsadvokat Jan Reckendorff - anklagemyndighedens øverste chef - til at fare i det virtuelle blækhus.

På sin personlige LinkedIn-profil skrev han tirsdag i denne uge et længere indlæg, hvor han dels sætter spørgsmålstegn ved, om avisen havde citeret en juraprofessor korrekt, og i øvrigt pure afviste, at anklagemyndighedens indlæg over for Højesteret kunne opfattes som en trussel.

Det er de samme hensyn, som gør sig gældende i Hjort-sagen. Og senere på året vil der formentlig komme den samme tvist, når den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, skal for retten.

Men først skal Københavns Byret afgøre spørgsmålet i Hjort-sagen. Hvilke detaljerede argumenter anklagen har for at føre sagen for lukkede døre, får offentligheden i øvrigt heller ikke at høre.

Byretsdommer Søren Schou Frandsen bestemte nemlig ved tirsdagens retsmøde, at anklagemyndigheden skulle have lov til at fremlægge sine argumentation for lukkede døre.

Det vides endnu ikke, hvornår dommeren vil afsige kendelse om, hvorvidt selve retssagen skal køre for åbne, lukkede eller delvist lukkede døre.

/ritzau/