Lægdommere afspejler danske statsborgere med hensyn til køn og herkomst, men ikke alder, viser rapport.
Når det kommer til aldersfordelingen af danske lægdommere, er der en skævvridning.
Det viser en ny rapport fra Justitsministeriet, der gennemgår repræsentativiteten af lægdommere udpeget fra 2024 til 2027.
Andelen af personer i aldersgruppen 18-30 år er statistisk signifikant mindre blandt lægdommerne i forhold til fordelingen blandt danske statsborgere, viser rapporten.
Omvendt er andelen af personer i aldersgruppen 31-50 år større blandt lægdommerne.
En lægdommer er en person, som ikke er juridisk dommer, men medvirker til at dømme ved straffesager som enten domsmand eller nævning.
I alle kommuner udarbejder man en liste, som lægdommerne udvælges fra.
Listen skal være repræsentativ for befolkningens sammensætning, og lægdommerne udpeges for en periode på fire år.
Formand i Landsforeningen af Forsvarsadvokater Kåre Pihlmann ser skævvridningen som et problem.
Der er behov for flere yngre lægdommere, end man har nu, mener han.
- Hvis en ung person for eksempel er tiltalt for at have sendt trusler via Snapchat, så er det jo et problem, hvis der sidder en ældre lægdommer, som aldrig nogensinde har hørt om Snapchat eller måske ikke engang har en mobiltelefon, siger han.
Rapporten viser desuden, at der er en skæv fordeling mellem lægdommernes og den resterende befolknings uddannelser.
Andelen af personer med lange og mellemlange videregående uddannelser er større blandt lægdommerne end generelt blandt de danske statsborgere, viser rapporten.
Imens er andelen af personer med grundskole- og erhvervsfaglige uddannelser mindre blandt lægdommerne.
Men det er ikke så stor en udfordring som alder, mener Kåre Pihlmann.
- På den ene side kan man sige, at vi skal have alle med - høj som lav.
- Men samtidig kan man jo sige helt generelt, at uddannelse gør vel noget godt. Og vi er interesserede i, at det skal være dygtige lægdommere, der sidder der, siger han.
Man søger selv om at blive optaget på listen over lægdommere.
Der er dog visse krav, man skal leve op til for at kunne blive lægdommer.
Først og fremmest kan man ikke være lægdommer, hvis man er ansat ved politiet, er advokat eller fængselsbetjent.
Derudover er det blandt andet et krav, at man er dansk statsborger, har en ren straffeattest og ikke fylder 80 år inden udløbet af ens periode.
/ritzau/
-
I Danmark er cirka 15.000 borgere med til at dømme i straffesager, der kan give frihedsstraf. De kaldes lægdommere. Lægdommere er den samlede betegnelse for domsmænd og nævninger. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
