Annonce
112

Drabschef undersøges for brud på tavshedspligt

Jens Møller Jensen, der stod i spidsen for efterforskningen af mordet på den svenske journalist Kim Wall sidste år, bliver undersøgt for muligt brud på tavshedspligt i sin nye erindringsbog. Billedet er taget udenfor Københavns Byret, da retssagen mod den nu dømte Peter Madsen var i gang. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix

Chef i politiet er flyttet fra lederstilling til en ny afdeling under en sag om muligt brud på tavshedspligt.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) skal undersøge, hvorvidt drabschef ved Københavns Politi, Jens Møller Jensen, har brudt sin tavshedspligt i sin nye bog.

Imens undersøgelsen pågår, er Jens Møller Jensen blevet flyttet fra sin lederstilling på afdelingen for personfarlig kriminalitet i Københavns Politi.

- Jeg mener ikke, at jeg har gjort noget forkert, men det er okay, at Københavns Politi har bedt DUP om at undersøge det, siger Jens Møller Jensen til Ritzau.

- Med den omtale af sagen, der har været i pressen, skal de jo have vished.

Drabschefen blev landskendt som leder af efterforskningen af drabet på den svenske journalist Kim Wall sidste år.

Det mulige brud på tavshedspligten opstår ifølge politiet i forbindelse med bogen "Opklaret - Drabschefens erindringer", der udkom sidste uge.

Politiken har i en artikel blandt andet gjort opmærksom på, at en del af udgivelsen kan have brudt et navneforbud på en varetægtsfængslet, der aldrig blev tiltalt, efter angrebet på Krudttønden og synagogen i København i 2015.

Om det er bestemte passager i bogen, der har motiveret Københavns Politi til at bede om en undersøgelse, ønsker politiet dog ikke at uddybe over for Ritzau.

Den nu forflyttede Jens Møller Jensen har forståelse for, at han ikke kan være leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet, mens han undersøges.

- Jeg synes, at det er fair nok, at man vælger at flytte mig imens, for den stilling, jeg sidder i, er sådan en speciel stilling. Der kan man jo ikke have én siddende, mens man undersøger pågældende, siger han.

Jens Møller ønsker ikke at kommentere, om han regner med at vende tilbage til sin stilling som drabschef.

Men han understreger, at der i udgangspunktet er tale om en midlertidig forflyttelse.

Bogen står han fortsat ved.

- Jeg fortryder ikke, at jeg har lavet bogen. Men jeg er da ærgerlig over, at den får den omtale, og det var selvfølgelig ikke noget, jeg havde håbet på eller forudset, siger han.

Jens Møller Jensen har fået rollen som ny leder af afdelingen for berigelseskriminalitet, mens undersøgelsen står på.

Ifølge Politikens oplysninger er hans tidligere stilling blevet midlertidigt besat.

Sagen om muligt brud på tavshed er ikke den eneste i branchen.

For eksempel undersøges kriminalassistent Finn Månsson af DUP for en artikel om et forpurret terrorattentat i 2010 mod JP/Politikens Hus på Rådhuspladsen i København.

Derudover er den tidligere PET-chef Jakob Scharf tiltalt for at have brudt sin tavshedspligt i bogen "Syv år for PET".

En sag, der i disse dage er for retten, og hvor Scharf gentagne gange har fastholdt, at han ikke videregav fortrolige oplysninger i bogen.

  • Drabschef undersøges for brud på tavshedspligt
    Jens Møller Jensen, der stod i spidsen for efterforskningen af mordet på den svenske journalist Kim Wall sidste år, bliver undersøgt for muligt brud på tavshedspligt i sin nye erindringsbog. Billedet er taget udenfor Københavns Byret, da retssagen mod den nu dømte Peter Madsen var i gang. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
112

18-årig gik amok: Trampede på hund

112

Uro i havnebyen: Ildebefindende fører til hash-fund

Annonce
Annonce
112

Uro i havnebyen: Ildebefindende fører til hash-fund

112

Tævede løs med glasflasker og spark i hovedet: Nu er teenagere dømt

Guldborgsund

Morten gik imod sit hjerte: - Det er jo menneskerne, der gør det svært

Indland

Brand udbrudt i Novo Nordisk i Bagsværd

Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

Guldborgsund

Begejstrede anmeldere: Masser af stjerner til revyen

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Annonce
Annonce
Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer