Annonce
112

Drabstiltalt: Jeg digtede om drabet for at spille smart

Med 11 knivstik blev gravide Louise Borglit dræbt i Elverparken i Herlev i 2016. En 29-årig mand nægter sig i retten skyldig i drabet. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
På lydklip taler indsat om drab på gravid. Det var for at spille smart over for medindsat, siger han i retten.

På skjulte optagelser fra fængslet fortæller en indsat om et uopklaret drab på en gravid kvinde i Elverparken i Herlev.

Den indsatte, der i dag er 29 år, siger, at han ved, hvem der har begået drabet. At han selv var på Herlev Station fem minutter efter drabet, og han fortæller om et møde med gerningsmanden, der gav ham en taske på stationen.

Men det var alt sammen løgn, siger den 29-årige tirsdag i Retten i Glostrup.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her sidder han tiltalt for at have slået 32-årige Louise Borglit ihjel med 11 knivstik en fredag aften i november 2016.

- Det er bare for at spille smart, siger han igen og igen fra vidneskranken, når specialanklager Bo Bjerregaard forholder ham de forskellige udtalelser.

Lydklippene er optaget i hemmelighed. Politiet rettede nogle år efter drabet igen deres mistanke mod manden, og det blev besluttet at sætte en PET-mænd ind i fængslet under dække af at være indsat for blandt andet en sag om hash.

De får fællesskab i fængslet, men PET-manden med dæknavnet Frank bar optageudstyr, og derfor er deres samtaler fanget på lyd.

Det var Frank, som den 29-årige ville spille smart over for. Det gjorde han efter eget udsagn ved at fortælle om det, han vidste om drabet, og så opdigtede han en række andre ting.

Heriblandt siger han flere gange, at han kender gerningsmanden.

Er det også bare for at vise dig frem, vil specialanklageren vide.

- Ja, det er bare for at spille smart, siger den 29-årige.

Ville det ikke være bedre at spille smart ved at sige, at gerningsmanden havde fortalt dig, hvordan drabet var begået, spørger Bo Bjerregaard.

- Nej. Jeg kender ikke detaljerne, svarer den 29-årige. Han tænkte ikke på at opdigte detaljer, lyder det.

Årsagen, til at de taler meget om drabet i Elverparken, er ifølge den 29-årige, at han allerede tidligt havde været mistænkt i sagen, og derfor fyldte den meget for ham. Og også fordi "et eller andet skal man jo snakke om".

Den 29-årige nægter sig skyldig i drabet, og på optagelserne hører man ham sige, at han ikke står bag det.

Han har i retten forklaret, at han den pågældende aften var sammen med en kammerat. Han tog stoffer, og de spiste aftensmad.

Det sagde han ikke til den medindsatte, fordi deres samtale ifølge den 29-årige "bare var snak".

Anklagemyndigheden mener, at han er skyldig i drabet og vil have ham indespærret på ubestemt tid for det. Helst med en livstidsdom, men ellers i forvaring, som er en sanktion for særligt farlige personer.

Der er afsat i alt 11 retsdage til sagen, og undervejs er det blandt andet planen, at PET-manden skal vidne. Sidste retsdag er 23. juni.

/ritzau/

  • Drabet på gravide Louise i Elverparken i Herlev.
    Med 11 knivstik blev gravide Louise Borglit dræbt i Elverparken i Herlev i 2016. En 29-årig mand nægter sig i retten skyldig i drabet. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Annonce
Annonce
Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen