Annonce
112

Drabstiltalts mor søgte hjælp fem dage før knivstik på læge

Det var i Københavns Byret, at retsmødet fandt sted onsdag. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En frustreret mor forsøgte at få sin søn indlagt. Fem dage senere stak sønnen en læge med kniv. Lægen døde.

Fem dage inden en psykisk syg mand i juni 2022 stak sin læge med en kniv, ringede mandens mor til Region Hovedstadens akuttelefon.

Onsdag sidder den 31-årige mand tiltalt for manddrab på den 64-årige læge.

Moren forsøgte at få psykiatrien til at hente hendes søn, så han kunne indlægges.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Svaret blev dog, at hun skulle ringe til egen læge og få ham ud på adressen, da sønnen ikke på daværende tidspunkt var til fare for sig selv eller andre.

Det fremgår af en lydoptagelse fra samtalen, der bliver afspillet i Københavns Byret til det første retsmøde i sagen.

- Han er psykisk syg. Jeg tror, det er skizofreni. Alt, hvad han siger, er slet ikke sammenhængende, sagde moren til akuttelefonen i juni 2022.

Hun fortalte videre, at sønnen året forinden var indlagt med skizofreni, og at han efterfølgende var kommet på medicin, som han stoppede med at tage.

- Vi sender kun psykiatere ud, hvis man er til fare for sig selv eller andre mennesker, lød svaret fra akuttelefonen.

- Han skal indlægges med det samme, lød det fra den 31-åriges mor.

Men anbefalingen fra akuttelefonen var, at egen læge skulle kontaktes og komme ud på adressen, da tiltalte ikke var til fare for sig selv eller andre.

Moren kunne først få fat på lægehuset fem dage senere - den 21. juni 2022 - hvor det blev aftalt, at lægen kom forbi.

Da lægen kom på besøg for at tilse sønnen samme dag, blev han stukket flere gange med en urtekniv af den 31-årige mand, som ikke ønskede hans besøg.

På dagen blev der lavet opkald til alarmcentralen. Det første af sønnen klokken 09.37, hvor han forklarede, at han havde brug for politi, da han vil anmelde lægen.

Tiltalte havde ifølge morens forklaring bildt sig ind, at lægens visitkort var hjemmelavet.

Den 31-årige mand følte ifølge sin mor ofte, at der var nogen efter ham, og at han havde stemmer i hovedet.

Han blev efterfølgende meget vred og gik ud i køkkenet og fandt en lille kniv.

Lægen forsøgte at flygte, efter at han så tiltalte med kniven, hvorefter han blev jagtet af den 31-årige mand.

I trappeopgangen fandt moren sin søn med kniven i hånden og lægen på jorden. Hun fik revet kniven ud af hånden på sønnen og smed den væk.

Lægen svedte rigtigt meget, og der gik det op for hende, at han var blevet stukket i brystet.

- Hvad har du gjort?, udbrød hun til sin søn.

Ifølge hendes forklaring var det som om, at det vækkede noget i ham.

- Undskyld undskyld undskyld. Det er ikke mig, det var dem, der sagde det (stemmerne, red.), sagde sønnen.

Efterfølgende råbte de alle sammen efter hjælp, og hun foretog et alarmopkald klokken 09.44.

- Ambulance med det samme. Jeg skal have en ambulance.

- Min søn har stukket en læge. Kom med det samme. Skynd jer, sagde hun til alarmcentralen.

Hun blev bedt om at give telefonen til den 64-årige, som efter anklagemyndighedens opfattelse måske sagde sine sidste ord i telefonen:

- Jeg er blevet stukket i brystet.

En uge senere afgik lægen ved døden. En retsmedicinsk undersøgelse peger på, at det skyldtes et knivstik i hjertet.

Den 31-årige mand nægter sig skyldig i tiltalen om drab, men erkender grov vold - dog ikke med døden til følge.

Han har været varetægtsfængslet på en lukket psykiatrisk afdeling i 11 måneder.

/ritzau/

  • Københavns Byret afsiger dom i sagen mod en formodet pirat
    Det var i Københavns Byret, at retsmødet fandt sted onsdag. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

112

Skubbet omkuld, låst inde og truet: 33-årig sigtet for vold mod ekskæreste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Enormt millionprojekt kan fylde 106 OL-bassiner med sand

Guldborgsund

Kirsten og Pers stakit-kamp: Nu har politiet afhørt dem

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Guldborgsund

"Fantastisk" udvikling: De strømmer til i Guldborgsund

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Lolland

Eventyrligt nordlys: - Jeg er fuldstændig bidt af det

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Sport

Overraskende målhelt holder City på mesterskabskurs

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Guldborgsund

Pernille har kæmpet forgæves i flere år: - Det virker som en lukket verden

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Annonce
Annonce
Sport

Turpals drøm knust efter gyser

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Lolland

Ihærdig lollik sætter danmarksrekord i klager: "Umuligt at leve op til tilliden"

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver