Annonce
112

Facebook-opslag af blotter blev delt mere end 1000 gange

Det var sidste sommer, at en 35-årig kvinde lagde billeder ud af en mand, som havde blottet sig for hendes datter, på Facebook. Foto: /ritzau/Rasmussen Per / Arkivfoto

Det vil skabe en gabestok, hvis opslag som det med en efterlysning af en blotter bliver tilladt, lyder det.

35-årige Rikke Louise Andersen er tirsdag igen i Retten i Nykøbing Falster anklaget for at have overtrådt persondataloven. Første gang blev hun frifundet.

Hun havde lagt et billede ud på Facebook af en mand, som hun mente, havde blottet sig for hendes datter og en af datterens veninder.

Advokaturchef Michael Boolsen mener, at hvis den slags opslag bliver tilladt, vil det skabe "en offentlig gabestok".

- Faktum er, at hvis vi tillader det, vil det kreere en offentlig gabestok. Vi ville i givet fald skabe meget vide og åbne rammer for, hvornår man kan dele.

- Vi konstaterer jo også i den her sag, at der rent faktisk i første omgang er en uskyldig person, der bliver hængt ud i 4760 (en Facebook-gruppe, red.), siger Michael Boolsen.

Opslaget med billederne blev delt mere end 1000 gange. Rikke Louise Andersen fortæller i retten, at hun har en åben profil på Facebook og flere end 2000 venner.

Det var i august sidste år, at en ung mand blottede sig for hendes datter og en veninde ved en butik. Hændelsen blev anmeldt til politiet.

Men den 35-årige kvinde tog også selv affære. Med sin mobil tog hun billeder af en overvågningsvideo fra butikken, som en ansat viste hende, af den formodede blotter.

Billederne delte hun efterfølgende i et opslag på Facebook. Det blev blandt andet delt i Facebookgruppen "4760 Hjælper hinanden", der i øjeblikket har mere end 11.000 medlemmer.

"Havde det været mit barn, havde jeg gjort det samme", og "er der nogen her, der ved, hvad det kræver at foretage en civil anholdelse," lyder nogle af de mange kommentarer.

Men nogle bliver også bekymret over opslaget, fortæller Michael Boolsen. En borger henvender sig til politiet og skriver, at personen er "nervøs for selvtægt".

Opslaget fører også til en civil anholdelse af blotteren, som senere bliver idømt 10 dagbøder à 250 kroner.

Efter anholdelsen bliver Rikke Louise Andersen bedt om at slette opslaget, hvilket hun gør.

Første gang hun var i retten, hvor hun blev frifundet, var hun tiltalt efter en forkert paragraf, lød det fra anklagemyndigheden. Anklagemyndigheden besluttede derfor at rejse fornyet tiltale.

Rikke Louise Andersens forsvarer Silas Hecht kræver derfor også, at sagen skal afvises, da den allerede har været ført én gang.

- Den rigtige sanktion i den her sag havde været, hvis politimanden havde sagt "det her er ulovligt, du skal ikke gøre det igen", lyder det fra forsvareren.

Rikke Louise Andersen har fået et bødeforlæg på 5000 kroner. Det nægtede hun at betale, og derfor endte sagen i retten.

Der bliver afsagt dom i sagen om en uge.

  • Tvivl om medicindoser redder sygeplejerske for drabsdom
    Det var sidste sommer, at en 35-årig kvinde lagde billeder ud af en mand, som havde blottet sig for hendes datter, på Facebook. Foto: /ritzau/Rasmussen Per / Arkivfoto
Annonce
112

18-årig gik amok: Trampede på hund

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld