Det går efter hensigten med samtykkeloven, konkluderer Rigsadvokaten efter gennemgang. Læs om loven her.
I mere end to år har den samtykkebaserede voldtægtslov været gældende i Danmark.
En gennemgang af retspraksis i den periode viser ifølge Rigsadvokaten, at loven bruges efter hensigten, så personer dømmes for voldtægt, hvor den anden part har været passiv, mens der frifindes for voldtægt, hvis den tiltalte ikke har indset, at der manglede samtykke.
Læs om samtykkeloven her:
* Et flertal i Folketinget stemte 17. december 2020 en ny samtykkebaseret bestemmelse til voldtægtslovgivningen igennem. Den trådte i kraft 1. januar 2021 og dikterer, at det er strafbart at have samleje med en person, der ikke har samtykket.
* Flere lande har en lignende samtykkelovgivning, blandt andet Sverige, Norge, Tyskland og Storbritannien.
* I Storbritannien blev samtykke præciseret i loven i 2003. Siden er antallet af anmeldelser om voldtægt tredoblet.
* Før samtykkeloven afgjordes en sag ud fra, om offeret var udsat for vold, tvang, trusler eller befandt sig i en forsvarsløs tilstand.
* Med lovkrav om samtykke kom der mere fokus på den anklagedes adfærd. Skyldspørgsmålet sker dermed ud fra en vurdering af, om den anklagede har sikret sig, at kvinden frivilligt dyrkede sex.
* Samtykke betyder, at parterne i ord eller handling viser, at de er med på at dyrke sex. Det er altså ikke et spørgsmål om, at de to parter skal underskrive kontrakter eller lignende.
Kilder: Amnesty International og Politiken.
/ritzau/