Højesteret blåstempler treårsregel for udlændinge

Højesteret har mandag slået fast, at den såkaldte treårsregel om familiesammenføring ikke er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

En syrisk læge med ophold i Danmark har med dommen fået nej til at få sin hustrus sag om familiesammenføring behandlet.

Læge Mosalam Albaroudi ankom i sommeren 2015 til Danmark med lastbil fra Grækenland. Han var flygtet fra Syrien gennem Tyrkiet og videre med båd over Middelhavet. Hans hustru blev tilbage i det krigshærgede hjemland.

Albaroudi har fået asyl på baggrund af et behov for såkaldt midlertidig beskyttelse. Og med den status har man følge udlændingeloven først krav på at få familiesammenføringssager behandlet efter tre år.

Tidligere var kravet ét år, men det blev ændret i januar 2016.

Udlændinge med "midlertidig beskyttelsesstatus", som det hedder, skal i udgangspunktet have haft opholdstilladelse i Danmark i tre år, før deres ægtefæller og børn kan blive familiesammenført.

Sådan et krav gælder ikke for udlændinge med egentlig flygtningestatus eller beskyttelsesstatus. Og det har ifølge lægen været en krænkelse af hans menneskerettigheder. Men det mener Højesteret altså ikke.

Højesteret vurderer, at lægen vil kunne vende tilbage til Syrien, hvis situationen i landet bliver forbedret. Og hvis det ikke sker inden fristen på de tre år, vil hans hustru kunne søge om familiesammenføring.

Og den tidshorisont er altså ikke for lang og dermed ikke en krænkelse af lægens ret til et familieliv, vurderer de syv dommere, som har behandlet sagen.

Højesteret skriver i dommen, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sine tidligere domme ikke har bedømt nogen sammenlignelig sag.

Der er altså ikke blevet taget stilling til, hvor lang en sådan venteperiode må være.

Retten lægger desuden vægt på, at der i særlige tilfælde vil være mulighed for at fravige treårsreglen, og blandt derfor er den ikke i strid med menneskerettighederne.