Annonce
112

Højesteret giver tiltalt for folkedrab mundkurv på

En mand fra Rwanda, der er varetægtsfængslet, fordi han er tiltalt for medvirken til folkedrab, må ikke udtale sig til offentligheden.

Højesteret har onsdag bestemt, at manden ikke må blive interviewet af en journalist fra TV2 Nyhederne.

Dommernes begrundelse er, at han igennem sine udtalelser måske kan skade den fortsatte efterforskning af sagen.

Forsvareren for Emmanuel Mbarushimana, advokat Bjørn Elmquist, siger, at han er yderst overrasket over afgørelsen, som reelt undertrykker den fængsledes ytringsfrihed.

Manden har efterhånden siddet varetægtsfængslet i Danmark i to år og ni måneder. I hjemlandet var han skoleleder. I Danmark har han boet på Sjælland med sin familie.

Rwanda har begæret ham udleveret til en straffesag, hvilket han modsætter sig, og dette spørgsmål skal i efteråret afgøres af Højesteret.

I en lignende sag fra Norge med en rwandisk statsborger, der også var tiltalt for folkedrab i hjemlandet, fik medierne derimod mulighed for at tale med den fængslede.

Sagerne er helt identiske, understreger advokat Bjørn Elmquist, der noterer sig, at ytringsfriheden tilsyneladende trives bedre i Norge end i Danmark.

I onsdagens afgørelse skriver de tre dommere, at både hensynet til den varetægtsfængsledes ytringsfrihed og hensynet til pressens mulighed for at få informationer er vigtigt. Det "taler med betydelig vægt for, at han kan interviewes af TV2 Nyhederne/TV2 News om sagen."

Men protesten fra anklagemyndigheden har dog alligevel overbevist de tre dommere med præsident Børge Dahl i spidsen om at sige nej.

Det skyldes, at Mbarushimana kan tænkes via sine udtalelser at påvirke netværk og familie og på den måde kan ødelægge opklaringen af sagen, lyder det.

Den fængslede har været afhørt i flere åbne retsmøder, og pressen har haft adgang til at referere fra møderne.

Heller ikke et såkaldt kontrolleret besøg, hvor betjente sidder med og kan gribe ind mod hans udtalelser, kan der blive tale om.

Her er argumentet, at dansk politi ikke kender forholdene godt nok til at imødegå risikoen for at påvirke familie og netværk. Denne begrundelse forbløffer advokat Bjørn Elmquist.

- Det er yderst overraskende, at dansk politi ikke kender sagen. Dansk politi har jo været i Rwanda for at efterforske sagen flere gange, og den danske anklagemyndighed har jo også rejst tiltale, siger advokaten.

/ritzau/

Annonce
112

18-årig gik amok: Trampede på hund

112

Uro i havnebyen: Ildebefindende fører til hash-fund

Annonce
Annonce
112

Uro i havnebyen: Ildebefindende fører til hash-fund

112

Tævede løs med glasflasker og spark i hovedet: Nu er teenagere dømt

Guldborgsund

Morten gik imod sit hjerte: - Det er jo menneskerne, der gør det svært

Indland

Brand udbrudt i Novo Nordisk i Bagsværd

Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

Guldborgsund

Begejstrede anmeldere: Masser af stjerner til revyen

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Annonce
Annonce
Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer