Kraftigt kanonslag sprængt på Sydlolland op til nytårsaften.
Det var et særdeles kraftigt kanonslag, der blev bragt i anvendelse, da en postkasse på Rønnebærsvej i Holeby blev sprængt op til nytårsaften.
Eksplosionen var så kraftigt at postkassens låge fløj tværs over vejen og ind gennem ruden i hoveddøren hos genboen, cirka ti meter væk.
Der er også en anmeldelse om en sprængt postkasse på Hagelundesvej i Rødby.