Annonce
112

Kollega: Voldtægtstiltalt overlæge havde temperament

En mandlig overlæge på et sygehus er tiltalt for flere gange at have voldtaget en kvindelig reservelæge flere gange. Han er også anklaget for at have misbrugt sin stilling. Foto: Free/Colourbox

En overlæge er anklaget for at have voldtaget en kvindelig reservelæge og misbrugt sin stilling.

Kolleger til en voldtægtsanklaget overlæge beskriver ham i Retten i Næstved som en mand med temperament.

Overlægen er tiltalt for voldtægt, forsøg på voldtægt og for andet seksuelt forhold til en kvindelig reservelæge, som arbejdede på samme sjællandske sygehus.

Han er også tiltalt for at have misbrugt sin stilling i forbindelse med det seksuelle forhold. Der har været flere episoder, hvor han er kommet med kritik af kvinden, men det havde intet at gøre med forholdet, påstår han.

Reservelægen anmeldte voldtægterne i april 2016. Kort tid efter betroede hun sig til en kvindelig kollega, som vidner i sagen. Hun fortæller, at overlægen fik klager fra flere sygeplejersker på grund af hans tone.

- Vi skulle tage os sammen og virkelig skrue tempoet op. Han har temperament, og han kunne blive utålmodig.

- Jeg har hørt, at det var svært at overvære den faglige mobning, der var der, hvis hun (reservelægen, red.) ikke gjorde, som han ville, siger kollegaen i retten.

Overgrebene skulle angiveligt være sket i perioden juni til december 2015 på sygehuset og på et toilet på en bar.

Den tiltalte overlæge nægter sig skyldig i anklagerne. Han har dog erkendt, at han havde et seksuelt forhold til kvinden.

En anden kollega, som snakkede privat med både reservelægen og overlægen, vidner også i retssagen. Han forklarer, at overlægen var meget interesseret i den kvindelige læge.

Han fortæller også, at der var episoder, hvor overlægen blandede sig i kvindens operationer, mens hun opererede.

- Han får overtaget kontrollen til en grad, hvor det bliver lidt for meget. Man må respektere dem, der står med patienten, siger han.

- Der var også en episode, hvor han ifølge folk på operationsstuen var grov over for hende, siger kollegaen.

Han vidner desuden om en episode, som anklageren mener, er et voldtægtsforsøg. Kollegaen kom ind på et kontor efter en julefrokost, hvor han så overlægen sidde på en sofa hen over kvinden.

- Jeg spørger, hvad der sker. Han prøver at vifte mig væk. Det virker ikke, som om det er særlig sjovt, siger han.

Efter episoden forlod overlægen lokalet, og kvinden sagde, at der ikke var sket noget, forklarer kollegaen.

Det har ikke været muligt at høre den kvindelige reservelæges forklaring i sagen, da hun afgav forklaring for lukkede døre.

  • læge
    En mandlig overlæge på et sygehus er tiltalt for flere gange at have voldtaget en kvindelig reservelæge flere gange. Han er også anklaget for at have misbrugt sin stilling. Foto: Free/Colourbox
Annonce
112

18-årig gik amok: Trampede på hund

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

Annonce
Annonce
Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov