Annonce
112

Kvinde løslades efter godt to år bag tremmer i terrorsag

En 40-årig kvinde var tydeligt overrasket, da Københavns Byret mandag besluttede, at hun skal løslades efter to års varetægtsfængsling. Kort forinden var hun blevet frikendt for forsøg på terror, men kendt skyldig i blandt andet finansiering af terror.(Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der er ikke grundlag for at fortsætte varetægtsfængsling af kvinde, mens hun venter på straf i terrorsag.

En 40-årig kvinde bliver løsladt, efter at hun har siddet varetægtsfængslet i over to år i en sag om terrorplaner. Det har dommere i Københavns Byret afgjort mandag aften.

Tidligere på dagen er hun blevet frifundet for terrorforsøg, men kendt skyldig i blandt andet terrorfinansiering.

Kvinden var tydeligt overrasket og udbrød: "Hvad?", da dommeren læste kendelsen op. Hun kan altså forlade retten sammen med sin familie.

Hun har siddet fængslet, siden den 19. december 2019.

Den uforudsete afgørelse betød, at kvinden og hendes pårørende straks gik i gang med at løse logistiske udfordringer. Da hun ikke længere er i politiets varetægt, må betjente nemlig ikke køre hende med tilbage til arresten.

Sammen med to 23-årige mænd var den 40-årige kvinde tiltalt for at have planer om at begå terror. Mens de to mænd blev kendt skyldige, blev hun frifundet.

Terrorplanerne er ifølge retten blandt andet bevist ved, at de to mænd var i besiddelse af store mængder batterisyre, acetone, tændvæske og brintoverilte samt udstyr til at fremstille sprængstoffet TATP og bomber.

Kvinden blev frifundet for den del af tiltalen, fordi beviserne mod hende ikke var tunge nok. Blandt andet fandt retten det ikke godtgjort, at kvinden vidste, at de to mænd var i besiddelse af kemikalier og havde til hensigt at bruge dem til at lave sprængstoffer.

I pausen forud for afgørelsen om løsladelse var der en afslappet stemning i retten, og de to mænd og kvinden fik lov til at tale med hinanden og pårørende på tilhørerrækkerne.

Kvinden og en af de 23-årige mænd flettede på et tidspunkt også fingre, ligesom han holdt om hende inden retsmødet. Han var hurtigt ovre for at lykønske hende med løsladelsen.

Anklageren har taget forbehold for at kære afgørelsen om at lade kvinden komme ud på fri fod, mens hun venter på sin straf. Det betyder, at anklagemyndigheden vil have lidt tid til at afgøre, om man vil have landsretten til at tage stilling til spørgsmålet.

De to mænd sidder varetægtsfængslet frem til domsafsigelsen, hvor straffen bliver udmålt.

  • Københavns Byret behandler en straffesag om vold og uro i forbindelse med demonstrationer mod corona-restriktioner
    En 40-årig kvinde var tydeligt overrasket, da Københavns Byret mandag besluttede, at hun skal løslades efter to års varetægtsfængsling. Kort forinden var hun blevet frikendt for forsøg på terror, men kendt skyldig i blandt andet finansiering af terror.(Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

112

128 taget i fartkontroller

Annonce
Annonce
Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

112

128 taget i fartkontroller

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

112

Ung kvinde sigtet efter livsfarlig beslutning

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning