Annonce
112

Mand dømt for afpresning

En ung mand blev i går dømt ved Retten i Nykøbing. Foto: Anders Knudsen

Erkendte afpresning og besiddelse af narko og våben - blev løsladt af familiære årsager.

RØDBY 24-årige Simon Møller Grønning blev i går ved Retten i Nykøbing idømt to år og tre måneders fængsel. Dommen fik han for flere forhold, som han havde tilstået og erkendt.

Det første handlede om, at han 20. november 2017 sammen med fire andre personer var troppet op på en adresse i Røby, hvor en kvindelig beboer var blevet truet til at udlevere 13.000 kroner. De fire andre får deres sag behandlet på et andet tidspunkt, men tre af dem var til stede i retten - ledsaget af betjente, da de sidder varetægtsfængslet.

- Vi var ude at hente nogle penge hos hende, forklarede Simon Møller Grønning, der dog tøvede med at vedgå, at kvinden havde grund til at føle sig truet.

- Det kan godt ske, sagde han og afviste, at han havde set nogen bære slagvåben, ligesom han afviste, at han havde en vilje til at true.

Amfetamin og kokain

De svar fik hans forsvarer til at bemærke, at det ikke virkede som en tilståelse, og så blev retsmødet afbrudt, så forsvarer og klient kunne tale sammen.

Da mødet blev genoptaget, bemærkede Simon Møller Grønning, at han godt kunne forestille sig, kvinden havde følt et pres, hvis ikke hun havde haft pengene. Og det var der enighed om at tolke som en erkendelse, omend det var af en mild lovovertrædelse og ikke en grov.

Det næste forhold handlede om køb af stoffer, nærmere bestemt 761 gram amfetamin, cirka 58 gram kokain og cirka 298 gram hash samt besiddelse af 2,5 gram amfetamin og cirka 32,5 gram skunk. Stofferne var primært til eget forbrug, men han havde også solgt, erkendte han og forklarede, at han typisk havde en fortjeneste på omkring 25 kroner per gram.

- Det var ikke noget, man spandt guld af, bemærkede han og tilføjede, at han ikke selv brugte hash og skunk.

- Skunken var noget, jeg havde fået af nogle venner. Jeg skulle ikke bruge det til noget, så det har jeg givet væk, forklarede han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Knive og spray

Et tredje og et fjerde forhold handlede om, at han havde været i besiddelse af en totenschlæger, en peberspray, en CS-gasspray, en springkniv og en push-daggert i en halsskede. Den sidstnævnte havde han købt på nettet, og at den var ulovlig, vidste han ikke. Men han erkendte at have besiddet det hele.

Det blev altså alt sammen takseret til to år og tre måneders fængsel, ligesom han skal betale sagsomkostningerne. Og det var en relativt mild dom, for dommeren havde fundet det formildende, at Simon Møller Grønning har erkendt og hjulpet med opklaringen, at han ikke er straffet før, og at han har gode personlige forhold.

Simon Møller Grønning har siddet varetægtsfængslet siden 25. marts, og anklageren begærede, at han skulle forblive varetægtsfængslet, indtil afsoningen kan begynde. Men helt særlige forhold i familien betød, at dommeren imødekom forsvarerens anmod- ning om at løslade ham.

- Det er en helt usædvanlig afgørelse, bemærkede dommer Lone Andersen og tilføjede, at hun aldrig havde oplevet andet, end at man kommer direkte i fængsel, når man får en straf af den kaliber.

Hun sluttede med en opfordring:

- Hold dig fra det i fremtiden og pas på dine børn.

  • En ung mand blev i går dømt ved Retten i Nykøbing. Foto: Anders Knudsen
Annonce
112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Annonce
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes