Annonce
112

Medie: Rigsadvokat i hemmelige forhandlinger om Niels Holck

Både by- og landsret har sagt nej til, at Niels Holck kan udleveres til Indien, der vil retsforfølge ham for terrorisme. Men i 10 måneder har Rigsadvokaten forhandlet med indiske myndigheder om, hvordan en udlevering alligevel kan ske, skriver Politiken. (Arkivfoto). Foto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix

I ti måneder har myndigheder forhandlet om udlevering af Niels Holck, som Indien vil retsforfølge for terror.

Et årelangt pres på Danmark fra et af verdens vigtigste eksportmarkeder, Indien, er måske på vej til at give gevinst.

Det skriver Politiken.

Hemmelige forhandlinger mellem indiske myndigheder og rigsadvokat Jan Reckendorff de seneste 10 måneder har handlet om at blive enige om vilkår, som skal gøre det muligt for rigsadvokaten at udlevere den danske statsborger Niels Holck til Indien, skriver avisen.

Her vil Indien stille ham for retten, anklaget for en mere end 20 år gammel sag om nedkastning af våben og ammunition til en oppositionsgruppe i den indiske delstat Vestbengalen i 1995.

Siden kontakterne tog fart i maj 2018, har Niels Holck og hans advokat Tyge Trier ikke kunnet få ret mange informationer om det, han kalder "en grumset proces".

Men oplysninger til Politiken viser, at repræsentanter for indiske myndigheder over to dage i maj i fjor var til "konsultationer" hos Rigsadvokaten i København.

Et par uger senere gav Rigsadvokaten skriftlig besked til Indien om danske betingelser for at udlevere Niels Holck.

Konsultationerne om betingelserne er fortsat, skriftligt og på telefon, frem til januar i år, viser oplysningerne, som hverken justitsminister Søren Pape Poulsen (K) eller rigsadvokat Jan Reckendorff vil kommentere, skriver Politiken.

Det er seneste skridt i danmarkshistoriens mest langvarige udleveringssag, som har nedfrosset forbindelserne mellem Danmark og Indien, siden retten i Hillerød og derefter Østre Landsret i 2011 sagde endegyldigt nej til at udlevere Niels Holck af frygt for, at han ville blive udsat for tortur i indiske fængsler.

Niels Holck har ikke ønsket at kommentere de nye oplysninger, men hans advokat, Tyge Trier finder det principielt betænkeligt, hvis udleveringssagen skal begynde forfra, skriver Politiken.

Tue Magnussen, konsulent i Anti-Tortur Støttefonden, er rystet over udviklingen i sagen. Han frygter, at Niels Holck kan blive udsat for tortur, hvis han bliver udleveret til Indien.

- Det er rystende. En udlevering vil være i åben strid med FN's konvention mod tortur. Indien er et af de få lande i verden, som ikke har anerkendt og ratificeret FN's konvention mod tortur, siger Tue Magnussen til Ritzau.

- Det er et spørgsmål, som Danmark i sin kontakt med Indien har forsømt at gøre opmærksom på. Og det er et utroligt hykleri, fordi Danmark har udvist en utrolig selvros i det arbejde, man har udført internationalt mod tortur.

  • Niels Holck
    Både by- og landsret har sagt nej til, at Niels Holck kan udleveres til Indien, der vil retsforfølge ham for terrorisme. Men i 10 måneder har Rigsadvokaten forhandlet med indiske myndigheder om, hvordan en udlevering alligevel kan ske, skriver Politiken. (Arkivfoto). Foto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Annonce
Annonce
Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

Så er markedspladsen åben

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes