Annonce
112

Mia Stevns drabsmand er skuffet: Risikerer tung hammer torsdag

Forsvarer Mette Grith Stage forsøgte at få en 38-årig mand frifundet for voldtægt og drabet på Mia Skadhauge Stevn, men onsdag blev han kendt skyldig i drab og voldtægtsforsøg. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Onsdag er en 38-årig mand kendt skyldig i drabet på Mia Skadhauge Stevn. Torsdag udmåles straffen.

Skuffet og chokeret.

Sådan er den 38-årige mands reaktion på, at han onsdag eftermiddag i Retten i Aalborg er blevet kendt skyldig i at have dræbt den 22-årige Mia Skadhauge Stevn.

Det fortæller hans forsvarer, Mette Grith Stage, der kort efter skyldkendelsen talte med den nordjyske elektriker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Han er selvfølgelig skuffet over resultatet og også i et vist omgang chokeret over det.

- Når han er blevet fundet skyldig i så alvorlige forbrydelser, kan han godt regne ud, at der også er en tung hammer, der falder i morgen, siger hun med henvisning til, at retten torsdag udmåler straffen.

Onsdag klokken 13 læste retsformanden i sagen skyldkendelsen op.

Her blevet det konkluderet, at den 38-årige er skyldig i at have forsøgt at voldtage Mia Skadhauge Stevn, og at han har dræbt hende ved kvælning. Han har nægtet sig skyldig.

Han er desuden skyldig i usømmelig behandling af lig ved at have parteret liget, hvilket han har erkendt.

Ved oplæsningen af kendelsen var det ikke umiddelbart til at se en reaktion fra den 38-årige mand. Som ved andre retsmøder i sagen undgik han at se ned på tilhørerrækkerne, hvor blandt andre Mia Skadhauge Stevns pårørende sad.

Først torsdag er der procedure om, hvad straffen skal være. Senere torsdag ventes straffen udmålt.

Specialanklager Mette Bendix har allerede tilkendegivet, at hun går efter fængsel på livstid - alternativt forvaring.

Mette Grith Stage vil torsdag argumentere for en lavere straf, men vil ikke endnu sige, hvad hun går efter.

- Jeg vil jo gøre gældende, at det er for høje strafpåstande, men jeg er jo ikke overrasket over, at anklageren går efter lovens hårdeste straffe i en sag, hvor man er dømt for så alvorlig kriminalitet, siger advokaten.

Allerede under retssagen fremlagde anklager Mette Bendix en mentalerklæring, som blandt andet viser, at den 38-årige mand mangler empati og anger.

Efter skyldkendelsen onsdag dokumenterede hun også i retten, at Retslægerådet mener, at han udgør "en nærliggende og væsentlig fare for andres liv, legeme og frihed". Derfor er forvaring ifølge rådet påkrævet.

Forsvarer Mette Grith Stage vil ikke før torsdag kommentere vurderingen fra Retslægerådet.

- Det vil jeg jo kommentere på inde i retten i morgen, men jeg er da ikke blind for, at den jo i et eller andet omgang ret meget understøtter anklagerens synspunkt.

- Men i morgen vil jeg redegøre for mine synspunkter omkring udmålingen.

Retsmødet torsdag begynder klokken 9.

/ritzau/

  • Mia-sagen: Dækning fra foran Retten i Aalborg
    Forsvarer Mette Grith Stage forsøgte at få en 38-årig mand frifundet for voldtægt og drabet på Mia Skadhauge Stevn, men onsdag blev han kendt skyldig i drab og voldtægtsforsøg. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

112

128 taget i fartkontroller

Annonce
Annonce
Sport

NFH i problemer: Esbjerg trækker fra

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

112

128 taget i fartkontroller

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt