Selv om Højesteret har underkendt en beslutning om at fratage en kvinde dansk statsborgerskab i 2020, ser udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) ikke for sig, at dommen får særlig betydning for lovgivningen om at fratage statsborgerskab.
- Vi tager dommen til efterretning. Nu skal vi nærlæse detaljerne, siger han.
- Som jeg forstår det, sætter Højesteret ikke spørgsmålstegn ved loven, men at man i det konkrete tilfælde ikke har kunnet løfte bevisbyrden. Det er ikke et nederlag for lovgivningen som sådan.
Dommen omhandler en kvinde, der i 2020 fik frataget sit statsborgerskab, efter at hun var rejst til Syrien og havde tilsluttet sig Islamisk Stat (IS).
Fratagelsen skete administrativt, hvilket betyder, at det er sket uden om en dommer.
Højesteret har dog onsdag erklæret, at beslutningen var forkert, og fratagelsen dermed er ugyldig.
Kaare Dybvad Bek erkender, at kvinden derfor får sit statsborgerskab tilbage.
Retsordføreren i Dansk Folkeparti, Peter Kofod, er rystet over Højesterets dom, og han kalder det "tragisk og frygteligt", at kvinden ikke kan få frataget sit statsborgerskab.
Partiet ønsker nu at fremsætte et lovforslag, der specifikt vil fratage statsborgerskabet for denne konkrete borger.
- Det er meget demokratisk, at Folketinget som landets lovgivende myndighed får mulighed for at diskutere, hvordan vi tildeler statsborgerskab og hvad de nøjere præmisser for at fratage det skal være, siger Kofod.
Spørgsmål: Men anerkender du så ikke, at det er en måde hvorpå det danske folketing omgår de danske domstole?
- Nej, det anerkender jeg slet ikke. Det er meget vigtigt og væsentligt, at Folketinget forholder sig til, hvilke regler vi har i landet og hvordan de skal se ud i fremtiden.
Direktør i Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, giver ministeren ret i, at Højesterets dom relaterer sig til den bevisbyrde, der er i den konkrete sag og ikke lovens udformning.
- Grundlaget man har gjort det på, at man har sagt, at hendes tilknytning til Iran, hvor hun også har statsborger, er så ringe, at det ikke er proportionalt at fratage hende hendes statsborgerskab, siger hun.
Hun fremhæver desuden, at Højesteret i sin begrundelse fremhæver, at sagsbehandlingen er sket i strid med dansk lovgivning og ikke internationale konventioner.
Derfor tror hun, at sagen først og fremmest får konsekvenser for den specifikke kvinde frem for en række andre sager:
- Danmark har hjemtaget flere kvinder med dansk statsborgerskab, som har siddet i de her lejre. Hvorimod man ikke har hjemtaget dem, der har fået frataget dansk statsborgerskab, siger Louise Holck.
- Nu er vi i en situation, hvor den pågældende kvinde har dansk statsborgerskab, så jeg vil formode, at man vil kigge på, om den her kvinde ikke også ligesom de øvrige med dansk statsborgerskab skal tages til Danmark.
Hvad angår kvindens videre skæbne, henviser Kaare Dybvad Bek til Udenrigsministeriet.
Ritzau forsøger at få svar fra Udenrigsministeriet på, hvad dommen betyder for kvindens fremtid. Hun befinder sig i Syrien. Tidligere har Danmark hentet IS-kvinder hjem, hvis de havde dansk statsborgerskab.
Udenrigsministeriet er ikke vendt tilbage med svar på, om det også bliver tilfældet i denne sag.
/ritzau/