Annonce
112

Paludan risikerer kørekortet: Livvagt kalder overhaling uforsvarlig

Rasmus Paludan, der blandt andet har gjort sig bemærket med afbrændinger af Koranen, afviser at have kørt hensynsløst. Hans livvagter har dog en anden udlægning af forløbet. (Arkivfoto). Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Anklagemyndighed vil have partistifter frakendt førerretten og idømt en frihedsstraf for hensynsløs kørsel.

Rasmus Paludan, stifter af partiet Stram Kurs, risikerer kørekortet og en frihedsstraf for brud på færdselsloven.

Han anklages for at have foretaget hasarderede overhalinger, da han 17. juni 2020 kom kørende på hovedvejen mellem Viborg og Aarhus.

Retssagen blev indledt tirsdag 18. april i Retten i Viborg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Partilederen var ikke fysisk til stede i retten, men med på en videoforbindelse fra København.

Paludan forklarede, at han havde overhalet fire personbiler og derefter en lastbil den pågældende dag lidt før klokken 16.

Under en overhaling måtte en modkørende lastbil ifølge anklageskriftet foretage en undvigemanøvre for at undgå et direkte sammenstød.

Anklagemyndigheden mener, at Paludan har kørt "særligt hensynsløst" og med vilje "fremkaldt nærliggende fare for skade på andres person eller ting".

Men partilederen afviser og hævder, at overhalingerne var fuldt forsvarlige.

Han forklarer, at baggrunden for overhalingerne var, at han var bekymret for sin sikkerhed.

Han førte den leasede Nissan Qashqai, da en forankørende lastbil gav langsomtkørende trafik.

- Jeg mente, det var en sikkerhedsmæssigt tvivlsom situation, fordi det er meget nemt at angribe mig, hvis jeg er låst inde mellem en række biler med en stor sættevogn foran.

- Jeg vurderede, at det var mest hensigtsmæssigt at overhale de fire personbiler og sættevognen med træstammer, forklarer Rasmus Paludan.

Han er iført en hvid skjorte og sidder med foldede hænder. Han undskylder, at han sidder lidt uroligt.

- Jeg har været så meget i safehouse (et sikkert sted, red.) den seneste måned, at min ryg er begyndt at gøre ondt, siger han.

I en følgebil sad to livvagter. De afgiver begge forklaring i retten og har en helt anden udlægning af forløbet end Paludan.

- Overhalingen af lastbilen foregår i en højrekurve, hvor han (Paludan, red.) ikke kan se modkørende. Det er dybt uforsvarligt, det han laver, siger den ene livvagt.

Foreholdt sin egen rapport om hændelsen ændrer livvagten dog sin forklaring til, at det var en personbil bag lastbilen, som Paludan overhalede uforsvarligt.

Livvagten forklarer, at en modkørende lastbil under en af overhalingerne var tvunget til at "køre helt ud i rabatten" på grund af Paludans kørsel.

- Vi kan se, der står grus og støv op fra rabatten. Det er meget tydeligt, at hvis ikke den modkørende lastbil havde undveget, havde vi haft et sammenstød, siger livvagten.

De to livvagter besluttede sig for at aktivere de blå blink og stoppe partilederens bil.

- Det er virkelig farligt, det her, både for Rasmus og medtrafikanterne. Det kan vi ikke stå på mål for, og derfor beslutter vi os for at bringe ham til standsning, siger en af livvagterne.

Livvagternes oplevelse blev rapporteret videre op i systemet og ligger til grund for, at der blev rejst sigtelse mod Paludan.

Sagens behandling i retten er tidligere blevet udsat grundet sygdom. Heller ikke tirsdag kunne sagen afsluttes, da et indkaldt vidne ikke dukkede op.

Retssagen genoptages i stedet 9. juni.

/ritzau/

  • Rasmus Paludan brænder koran
    Rasmus Paludan, der blandt andet har gjort sig bemærket med afbrændinger af Koranen, afviser at have kørt hensynsløst. Hans livvagter har dog en anden udlægning af forløbet. (Arkivfoto). Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Skubbet omkuld, låst inde og truet: 33-årig sigtet for vold mod ekskæreste

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Annonce
Annonce
112

Skubbet omkuld, låst inde og truet: 33-årig sigtet for vold mod ekskæreste

Lolland

Ejer bekræfter: Det skal gammel Aldi bruges til

Guldborgsund

Nye regler spænder ben for Lennart: Nu sidder han ensom i sit hjem

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Guldborgsund

Sommerhusejere nægter at betale: Nu har de tabt klagesagen

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Sport

René i tårer efter OL-kvalifikation

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Massivt behov: Deler over 500 måltider ud

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Annonce
Annonce
Lolland

"Øjebæ" og "spild af penge": Raser over nyt milliondyrt vartegn

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Sport

Turpal taber semifinale: Nu er det sidste chance

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt