- Det er ikke en hemmelighed, at vi i provinsen bestemt også kæmper med socialt udsathed. Det mærker vi jo ved, at mange brugere har brug for mad her. Det viser tallene jo også.
Sådan siger leder af af Kirkens Korshærs sociale arbejde Lolland og Falster, Maria Mistarz Benzon, i en pressemeddelelse fra Kirkens korshær.
Og som lederen af det sociale arbejde pointerer, taler tallene sit tydlige sprog.
Alene i marts måtte varmestuen uddele hele 556 måltider. Og hvis man zoomer ud og ser på hele Danmark har hjælpeorganisationen uddelt hele 32.399 i marts.
Det tal vidner om, at mange familier har behov for at få dækket basale behov, hvilket understøttes af Levevilkårsundersøgelsen 2023, der er lavet af Danmarks Statistik. Den viser, at hele 39.000 hustande ikke har råd til at spise kød, kylling, fisk eller en tilsvarende vegetarret hver anden dag.
Og de mange måltider, som varmestuen i Nykøbing hver måned må dele ud, kommer ikke bag på Maria Mistarz Benzon:
- Jeg er ikke overrasket, men det ændrer ikke på, at det ikke er okay, at vi lever i et velfærdssamfund, men mennesker skal stadig i en varmestue for at få billig mad. Det er jo ikke kun her. Kirkens Korshær er i hele landet.