Annonce
112

Pokerspiller skal i fængsel for snyd for millioner

En domsmandsret i Københavns Byret har mandag afsagt dom i en sjælden sag om storstilet svindel i forbindelse med pokerspil. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Københavns Byret konfiskerer 26 millioner kroner fra professionel pokerspiller. Ven anmeldte ham til politiet.

I flere år begik en professionel pokerspiller bedrageri mod andre spillere efter at have installeret et spionprogram på deres computere.

Det har Københavns Byret mandag slået fast i en dom, hvor manden er blevet idømt ubetinget fængsel i to år og seks måneder.

Hos den dømte konfiskeres i øvrigt 26 millioner kroner, oplyser byretten.

Straffesagen blev indledt i maj og handler om mandens aktiviteter i forhold til andre spillere fra 2008 og frem til 2014.

Den tiltalte er i det store og hele dømt efter anklageskriftet om bedrageri og hacking.

Den ulovlige fortjeneste, som konfiskeres, er opgjort til 26.376.929 kroner og 30 øre.

Retten har ved domsafsigelsen givet udtryk for, at fængsel i tre år egentlig er en passende sanktion. Men der er trukket seks måneder fra straffen, fordi sagen har været længe undervejs, oplyser anklageren i sagen, Lisette Jørgensen.

Den tiltalte har været beskyttet af navneforbud, og det gælder fortsat, oplyser anklageren.

Manden har på stedet anket til Østre Landsret, hvor han kræver frifindelse.

I et tidligere retsmøde kom det frem, at det var hans gamle ven, der gik til politiet med den usædvanlige anmeldelse.

Tre vidner - en mand og to kvinder - har fortalt retten, at manden over for dem indrømmede at have installeret spionprogrammet på andre spilleres computere.

Tilståelsen faldt under en spadseretur ved en af søerne i København.

- Han fortæller, at han har installeret programmet for at se mine kort, sagde det mandlige vidne.

Den nu dømte har som nævnt nægtet sig skyldig. Om sin karriere har han fortalt, at han i midten af 00'erne fik smag for at satse penge gennem kortspil.

Efterhånden blev han så god til spillet, at han kunne leve af det. Han var helt opslugt.

- I starten, før jeg havde en kæreste, spillede jeg nok i perioder à 16 timer om dagen. Det var det første, jeg gjorde om morgenen. Så gik man frem og tilbage mellem computeren og brødristeren.

Ifølge dommen skal han ud over de 26 millioner kroner betale næsten 800.000 kroner til en person.

  • Byret har dømt spiller for hacking og bedrageri
    En domsmandsret i Københavns Byret har mandag afsagt dom i en sjælden sag om storstilet svindel i forbindelse med pokerspil. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Annonce
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes