Annonce
112

Politiet ændrede regler for sletning af lydfiler under tibetsag

Demonstration mod Kinas menneskerettighedsovertrædelser over for Tibet. Foto: Dennis Lehmann/arkiv/Ritzau Scanpix

Politiet indførte krav om automatisk sletning kort efter tvungen udlevering af afslørende lydfiler i tibetsag.

Midt under Tibetsagen ændrede politiet praksis.

Det skete blot en måned efter, at politiet i 2015 var blevet tvunget til at fremlægge flere år gamle lydfiler, der trak tæppet væk under myndighedernes hidtidige forklaringer.

Nu skulle alle lydoptagelser af politiets radiokommunikation automatisk slettes efter seks måneder. Sådan lød beskeden fra Rigspolitiet til Københavns Politi.

Det kan radioprogrammet P1 Orientering fortælle torsdag.

Indtil da havde myndighederne i næsten tre år benægtet, at menige betjente havde fået ordre om at skærme det kinesiske statsbesøg i 2012 fra demonstranter.

At det ikke var sandt kom først frem, da Østre Landsret i slutningen af april 2015 pålagde politiet at udlevere lydfiler med politiets radiokommunikation.

- Tag flaget fra dem, kom, lød ordren blandt andet på den nu velkendte optagelse, og herefter begyndte Tibetsagen for alvor at rulle.

- Det er jo sådan set den optagelse, der er afgørende for, at hele sagen bliver rejst, siger Claus Bonnez, der var advokat for Tibet-demonstranterne.

Efter lydoptagelsen kom frem i lyset besluttede daværende justitsminister Søren Pind (V) at nedsætte en undersøgelseskommission til at kulegrave sagen.

Havde Rigspolitiets nye slettekrav været gældende dengang, "så havde der ikke været nedsat nogen Tibetkommission", siger Tibet-demonstranternes advokat.

På det tidspunkt fandtes de næsten tre år gamle lydfiler stadig, fordi Københavns Politi indtil da skulle gemme betjentenes samtaler med kommandocentralen i mindst tre år og i praksis gemte dem i længere tid.

Men kort efter befalede Rigspolitiet altså i juni 2015, at lydoptagelser fremover skulle slettes automatisk efter seks måneder. Det fremgår af dokumenter, som P1 Orientering har fået aktindsigt i.

Det skyldes overordnet tre ting ifølge Rigspolitiet: standardisering, dokumentationsbehov og beskyttelse af persondata.

- Der vurderede vi på det tidspunkt, at seks måneder var tilstrækkeligt.

- Det er klart, at efter seks måneder er der ikke adgang til lydfilerne, og så kan du ikke bruge det som dokumentation, siger Rigspolitiets koncernstyringsdirektør, Thomas Østrup Møller.

  • tilalle
    Demonstration mod Kinas menneskerettighedsovertrædelser over for Tibet. Foto: Dennis Lehmann/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
112

18-årig gik amok: Trampede på hund

112

Uro i havnebyen: Ildebefindende fører til hash-fund

Annonce
Annonce
112

Uro i havnebyen: Ildebefindende fører til hash-fund

112

Tævede løs med glasflasker og spark i hovedet: Nu er teenagere dømt

Guldborgsund

Morten gik imod sit hjerte: - Det er jo menneskerne, der gør det svært

Indland

Brand udbrudt i Novo Nordisk i Bagsværd

Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Guldborgsund

Begejstrede anmeldere: Masser af stjerner til revyen

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Annonce
Annonce
Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer