Der blev ikke kastet grene mod politiet ved en eid-fejring i Gribskov, men festdeltagerne var ophidsede.
Det var politiet, der 16. juni om morgenen gav tilladelse til, at et bål i Gribskov, tændt i anledning af den muslimske eid-fest, kunne fortsætte, til trods for at der var afbrændingsforbud på grund af tørken.
Det fremgår af en redegørelse, Nordsjællands Politi har sendt til Justitsministeriet, og som Ritzau har fået aktindsigt i.
Det var en fejl, erkender politiet. Politiet havde nemlig ikke kompetence til at dispensere fra afbrændingsforbuddet.
Sagen, der fik en del opmærksomhed i medierne, startede om morgenen klokken lidt over otte, hvor politiet blev ringet op med en anmeldelse af, at der var tændt bål ved Høbjerg Hegn.
De politifolk, der kørte derud, konstaterede, at bålet var tændt på en bålplads, og at der var vanddunke til at slukke ild med. Derfor gav politipatruljen efter aftale med vagtcentralen tilladelse til, at bålet kunne fortsætte.
Klokken 10 fik politiet en ny anmeldelse. De kørte derud endnu en gang og lod endnu engang bålet fortsætte. Denne gang efter at have talt med en skovløber, der var kommet til stede på det tidspunkt og som også vurderede, at det var forsvarligt at lade bålet fortsætte.
Om eftermiddagen fik politiet endnu en anmeldelse. Og denne gang havde anmelderen også ringet til brandvæsnet, der var kørt ud til bålet. Og så eskalerede situationen.
Stemningen var voldsomt ophidset.
- Politiet indledte en dialog med tre af mændene, der gav udtryk for, at politiet måtte anholde samtlige tilstedeværende mænd og kvinder, før bålet ville kunne slukkes, skriver politiet.
- Flere personer kom til og respekterede ikke, at de skulle holde afstand til polititjenestemændene.
På et tidspunkt trak politiet peberspray, uden at den dog blev anvendt.
- Der blev ikke - som oplyst i medierne - kastet grene eller andre effekter efter politiet, står der i redegørelsen.
Alligevel besluttede vagtchefen at sende forstærkninger til stedet. Men inden de nåede frem, ændrede vagtchefen beslutning og bestemte sig for at lade være med at håndhæve afbrændingsforbuddet.
Det ville nemlig kræve, at et større antal mænd og kvinder blev anholdt. Og de var sammen med børn, der kunne risikere "meget ubehagelige oplevelser", skriver politiet.
Samtidig var der ikke fare for, at ilden ville brede sig, forklarer politiet. Og deltagerne havde fået et "fejlagtigt indtryk" af, at de havde fået tilladelse til at holde bål på grund af det, der var sket om formiddagen.
Det fremgår af redegørelsen, at politiet i begyndelsen ikke var klar over, at bålet havde noget med den muslimske højtid eid at gøre.
- Beslutningen under de samme omstændigheder ville have været den samme, hvis der havde været tale om et sankthansbål, skriver politidirektør Jens-Christian Bülow i redegørelsen.