Annonce
112

Præstø-offer: Der var gummistøvler overalt

- Jeg kan huske, at der var gummistøvler over det hele.

Sådan beskriver den tidligere elev fra Lundby Efterskole Thyra Hvass øjeblikket, efter at skolens dragebåd kæntrede på Præstø Fjord 11. februar 2011.

De 13 elever panikkede i det blot to grader varme vand, fortæller Thyra Hvass, men efter kort tid i bølgerne hører hendes hukommelse op.

Thyra Hvass er den første af fire tidligere elever, som var involveret i ulykken og tirsdag skal fortælle om den skæbnesvangre dag ved Retten i Nykøbing Falster.

Ifølge den rødhårede pige undlod efterskolens lærere at fortælle eleverne, hvilken størrelse svømmevest de skulle iføre sig inden sejladsen, som kostede den 44-årige lærer Michael Jørgensen livet og efterlod flere elever med hjerneskader.

På den pågældende dag fik de 13 elever blot at vide, at de skulle ud at sejle i dragebåd, og at de skulle klæde sig i varmt tøj.

- Jeg tror, at jeg brokkede mig lidt. Jeg gad faktisk ikke, forklarer Thyra Hvass, mens hendes forældre og omkring 15 andre tilhørere lytter intenst til pigen.

- Men vi blev enige om, at vi tog med alligevel. Det bliver sikkert meget sjovt, tænkte vi.

Inden de to lærere og elevgruppen forlod efterskolen, blev de bedt om at finde pagajer og svømmeveste i skolens friluftsskur.

Anklager Michael Boolsen vil vide, om nogle af lærerne hjalp eleverne og gjorde dem opmærksom på, at svømmevestene var inddelt i vægtklasser.

- Nej, det var der ikke. Der måtte man ligesom tænke selv, siger Thyra Hvass.

Eleverne modtog heller ikke instrukser i, hvordan de skulle forholde sig, hvis båden kæntrede, forklarer hun.

- Ingen havde givet instrukser i, hvordan man skulle forholde sig ved kæntring? spørger anklager Michael Boolsen.

- Det er rigtigt, det havde vi ikke snakket om, svarer Thyra Hvass.

Hun er en af de elever, som er sluppet relativt godt fra ulykken. Hun blev reddet op af det iskolde vand af en helikopter og modtog hjertemassage inde på Præstø Havn, inden hun blev indlagt på Næstved Sygehus.

I dag modtager hun psykologhjælp for posttraumatisk stress, men har ingen fysiske mén.

Lundby Efterskole og forstander Truels Achton Truelsen står i sagen tiltalt for uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse samt flere overtrædelser af lov om sikkerhed til søs.

/ritzau/

Annonce
112

18-årig gik amok: Trampede på hund

112

Tævede løs med glasflasker og spark i hovedet: Nu er teenagere dømt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Morten gik imod sit hjerte: - Det er jo menneskerne, der gør det svært

112

Tævede løs med glasflasker og spark i hovedet: Nu er teenagere dømt

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

Indland

Brand udbrudt i Novo Nordisk i Bagsværd

Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Guldborgsund

Begejstrede anmeldere: Masser af stjerner til revyen

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Annonce
Annonce
Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej